Skip til indhold
Spring til indhold

StructuralTools

Bachelor- eller specialesamarbejde inden for software og konstruktionsberegninger

Vil du bruge dit projekt på at udvikle eller undersøge noget, der kan blive til et rigtigt værktøj for konstruktionsingeniører? Hos StructuralTools samarbejder vi gerne med studerende om bachelorprojekter og specialer inden for automatisering, beregningssoftware, Eurocodes og digitalisering af konstruktionsingeniørens arbejde.

01

Opgaver

Vi leder især efter projekter, hvor der er en tydelig forbindelse mellem ingeniørfaglig teori og praktisk anvendelse.

Det kan være et rent beregningsteknisk projekt. Det kan være softwareudvikling. Og det kan være et projekt, der kombinerer begge dele.

Mulige projektområder

Et bachelorprojekt eller speciale kan eksempelvis arbejde med:

  • automatisering af konstruktionsberegninger

  • implementering af Eurocodes

  • beregning af bjælker, søjler, vægge eller fundamenter

  • FEM og analytiske beregningsmodeller

  • stabilitet og lastnedføring

  • vind- og snelaster

  • parametriske beregningsmodeller

  • optimering af konstruktioner

  • validering af beregningssoftware

  • sammenligning mellem håndberegninger og software

  • automatisk generering af beregningsdokumentation

  • datamodeller til konstruktionsberegninger

  • brugergrænseflader til teknisk software

  • AI og automatisering i projekteringsprocessen

StructuralTools arbejder tæt sammen med NordIngeniør. Det giver mulighed for at koble softwareudviklingen til problemstillinger fra rigtige byggeprojekter og teste beregningsmetoder på realistiske konstruktioner.

02

Kvalifikationer

Projektet kan være relevant for studerende inden for eksempelvis civilingeniør i byggeri, diplomingeniør i byggeri, software engineering, softwareteknologi, datalogi eller lignende tekniske uddannelser.

Du behøver ikke nødvendigvis kunne både konstruktioner og programmering på højt niveau fra starten. Et projekt kan også gennemføres af en konstruktionsstuderende med interesse for programmering, en softwarestuderende med interesse for tekniske beregninger eller flere studerende med forskellige kompetencer.

03

Vi tilbyder

Har du allerede et emne, vurderer vi gerne, om det passer til StructuralTools. Har du endnu ikke valgt et emne, kan vi tage en dialog om konkrete udviklingsområder og problemstillinger.

Afhængigt af projektet kan vi blandt andet bidrage med:

  • faglig sparring

  • konkrete tekniske problemstillinger

  • adgang til erfaring fra produktudvikling

  • konstruktionsfaglig sparring fra NordIngeniør

  • realistiske beregningseksempler

  • test og evaluering af prototyper

  • feedback fra potentielle brugere

  • mulighed for at arbejde tæt på udviklingen af StructuralTools

Et godt samarbejde kan efterfølgende føre til studiejob, erhvervskandidatforløb eller fastansættelse.

Praktisk

  • Projekttype: Bachelorprojekt eller speciale

  • Fagligt fokus: Software, automatisering og konstruktionsberegninger

Lyder det som noget for dig?

Send en forespørgsel

Beskriv dit projekt — vi tager det derfra

Udfyld formularen, eller ring/skriv direkte. Det er uforpligtende.

  • Gratis og uforpligtende vurdering
  • Svar inden for 1–2 hverdage
  • Direkte dialog med din ingeniør

NordIngeniør — Aarhus

Gunnar Clausens Vej 19B, 1.
8260 Viby J

CVR: 43 82 87 03

NordIngeniør — Hedensted

Lunavej 1
8722 Hedensted

Send os en forespørgsel

Udfyld formularen, så kontakter vi dig inden for 1–2 hverdage.

Hvad drejer det sig om? *

PDF, DWG, JPG eller PNG. Op til 10 filer, maks. 100 MB i alt.