Skip til indhold
Spring til indhold

Midlertidig afstivning: Sådan sikres huset under ombygning

Midlertidig afstivning bærer huset, mens en bærende væg fjernes eller ændres. Se typerne, hvem der dimensionerer den, og hvad du selv kan tjekke.

NordIngeniørs rådgivende ingeniørerEfter Eurocode9 min læsetid

Midlertidig afstivning er en konstruktion, der bærer eller stabiliserer huset, mens der bygges om. Typisk er det justerbare stålrørsstøtter med en rem af træ eller stål. De overtager lasten fra etagedæk, tag eller murværk, mens en bærende del fjernes eller ændres, eller mens en ny del endnu ikke er stabil. Afstivningen skal bære lige så sikkert som den konstruktion, den erstatter. Bygningsreglementet (BR18 § 495) kræver dokumentation for, at kravene til bærende konstruktioner er overholdt under udførelse og i det færdige byggeri.

Afstivningen hører derfor med til den statiske dokumentation, når du fjerner en bærende væg, laver et nyt hul i et dæk eller understøber et fundament. Efter vores erfaring stammer en del af skaderne efter en ombygning ikke fra den nye stålbjælke. De opstår i de dage, hvor huset stod på midlertidige støtter.

Kort fortalt:

  • Formål: Afstivningen bærer eller stabiliserer konstruktionen, indtil den permanente løsning kan klare lasten selv.

  • Krav: BR18 § 495 kræver dokumentation for, at kravene til bærende konstruktioner også overholdes under udførelsen.

  • Normgrundlag: Lasterne i byggeperioden behandles i Eurocode DS/EN 1991-1-6 med dansk nationalt anneks fra 2007.

  • Parcelhuse: Et almindeligt parcelhus hører typisk til konstruktionsklasse 1. Her er en certificeret statiker typisk ikke et lovkrav, men dokumentationen skal stadig laves.

  • Største faldgrube: En støtte er aldrig stærkere end det underlag, den står på.

Hvad er midlertidig afstivning?

Midlertidig afstivning er en midlertidig konstruktion, der tager over for en bærende eller stabiliserende del af bygningen i byggeperioden. Den løser to forskellige opgaver. Den ene er lodret understøtning, som bærer vægten fra dæk og tag. Den anden er vandret afstivning, som forhindrer en væg i at vælte. Begge fjernes igen, når den permanente konstruktion kan bære og stabilisere sig selv.

I Eurocode-systemet hører byggeperioden under de midlertidige dimensioneringssituationer, som defineres i DS/EN 1990. Lasterne under udførelse er beskrevet i DS/EN 1991-1-6. Det danske nationale anneks til standarden er fra 2007 og udgives af Dansk Standard. Håndværkere kalder ofte støtterne for stempler eller soldater. Fagligt er der tale om en rigtig konstruktion med laster, bæreevne og et underlag, der skal kunne tage imod. Vores gennemgang af Eurocodes i dansk byggeri forklarer, hvordan normerne hænger sammen.

Dit projekt.
En samtale.

Skal vi ringe dig op?

Skriv navn og telefon, så ringer den rette ingeniør dig op om dit projekt.

Det tager under et minut

Skriv kort om opgaven (valgfrit)
Udfyld navn og telefon

Vi bruger kun dine oplysninger til at kontakte dig om din opgave. Privatlivspolitik

Hvornår er der brug for midlertidig afstivning?

Der er brug for midlertidig afstivning, når en bærende konstruktion i en periode ikke kan bære sig selv. Det sker, når noget fjernes, skæres over eller udskiftes, eller når nyt byggeri endnu ikke er færdigt og hærdet. De mest almindelige situationer i et enfamiliehus er:

  • Fjernelse af en bærende væg: Bjælkelaget eller etagen ovenover skal bæres, indtil den nye bjælke er monteret og understoppet. Se også guiden til nedrivning af en væg.

  • Ny eller større åbning i en bærende væg: Murværket over åbningen skal holdes oppe, mens overliggeren sættes ind.

  • Nyt hul i etagedækket: Bjælker, der skæres over, mister deres understøtning. Det gælder også, når du laver et nyt trappehul.

  • Arbejde på fundamentet: Ved understøbning graves der i etaper under eksisterende fundamenter, og væggen ovenover kan have brug for støtte.

  • Udskiftning af spær eller remme: Taget skal bæres, mens rådne dele skiftes, fx ved forstærkning af spær.

  • Murværk under opførelse: Frie gavle og vægge skal stives af mod vind, indtil tag og dæk stabiliserer dem.

Hvilke typer midlertidig afstivning findes der?

Der findes fire grundtyper af midlertidig afstivning. Valget afhænger af, om lasten er lodret eller vandret, og hvor den skal føres hen. Tabellen er Nordingeniørs egen sammenstilling af de løsninger, der oftest indgår i den statiske dokumentation. Den sidste kolonne viser den typiske fejl for hver type.

Type

Hvad den gør

Typisk anvendelse

Det, der oftest går galt

Stålrørsstøtter med rem

Fører lodret last fra bjælkelag eller dæk ned via en tværgående rem

Fjernelse af bærende væg, nyt trappehul, udskiftning af spær

Støtten står på et gulv, der ikke kan bære punktlasten

Nålebjælker gennem væggen

Bærer murværket over en ny åbning og er understøttet på begge sider af væggen

Ny dør- eller vinduesåbning i bærende murværk

For stor afstand mellem nålene, så murværket revner imellem dem

Skråstivere (diagonalafstivning)

Holder en væg lodret mod vind og stød

Frie gavle og murværk under opførelse

De fjernes, før tag og dæk stabiliserer væggen

Understøtning under støbning

Bærer forskalling og våd beton, til betonen har nok styrke

Nye etagedæk, altaner og bjælker støbt på stedet

Der afforskalles, før betonen har opnået den forudsatte styrke

Typer af midlertidig afstivning, anvendelse og typiske fejl (Nordingeniør, 2026)

Hvem skal dimensionere den midlertidige afstivning?

Den midlertidige afstivning dimensioneres af den rådgivende ingeniør, der udarbejder den statiske dokumentation for indgrebet. Dokumentationen skal også dække byggeperioden. Det fremgår af BR18's kapitel om dokumentation af bærende konstruktioner, hvor § 495 kræver, at kravene overholdes under udførelse og i det færdige byggeri. BR18 § 340 kræver desuden, at projektering og udførelse af konstruktioner sker, så der ikke sker skade på personer og bygninger.

Hvor omfattende dokumentationen skal være, afhænger af konstruktionsklassen. Almindelige enfamiliehuse med højst to etager over og én under terræn og uden vandret lejlighedsskel hører typisk til konstruktionsklasse 1 ved traditionelle indgreb. Det gælder også fjernelse af en bærende væg. I KK1 skal de relevante dele af dokumentationen udarbejdes efter BR18 § 504, men en certificeret statiker er typisk ikke et lovkrav. I KK2-KK4 kræver BR18 § 496 desuden en starterklæring og en sluterklæring. Principperne for dokumentationens opbygning står i SBi-anvisning 271 fra BUILD, som BR18 § 500, stk. 2, henviser til.

I et konkret projekt beskriver ingeniøren afstivningen på en tegning eller i en arbejdsbeskrivelse. Her fremgår antal og placering af støtter, remmens dimension, underlaget og rækkefølgen. Hos os er det en fast del af de statiske beregninger ved indgreb i eksisterende huse.

Hvordan foregår afstivningen, når en bærende væg fjernes?

Når en bærende væg fjernes, sættes afstivningen op og spændes an, før der fjernes noget. Den tages først ned, når den nye bjælke bærer. Før det skal ingeniøren kortlægge, hvordan lasten føres ned. Et typisk forløb i et parcelhus ser sådan ud:

  1. Lastvejen kortlægges. Ingeniøren finder ud af, hvad væggen bærer: bjælkelag, tag, en væg på etagen ovenover eller punktlaster fra spær. Samtidig vurderes det, hvor lasten kan føres ned.

  2. Afstivningen dimensioneres. Antal støtter, remmens størrelse og underlaget fastlægges ud fra lasten. Hviler bjælkelaget på væggen fra begge sider, skal der normalt støttes på begge sider.

  3. Støtterne sættes op og spændes an. Det sker, før væggen brydes ned, så lasten allerede ligger på afstivningen.

  4. Den nye bjælke monteres. Typisk er det en HEB- eller IPE-profil eller limtræ, dimensioneret som beskrevet i guiden til dimensionering af en stålbjælke. Bjælken understoppes ved vederlagene.

  5. Afstivningen fjernes gradvist. Det sker først, når understopning og eventuel mørtel eller beton har hærdet. Et fagtilsyn kan kontrollere, at det sker i den rigtige rækkefølge. I professionelle byggesager beskriver DS 1140 rammerne for kontrol af udførelsen.

Hvad kan du selv vurdere, og hvornår skal ingeniøren ind?

Du kan selv se en del af forudsætningerne for afstivningen, men ikke lasten og bæreevnen. Det er netop de usynlige laster, der afgør, om to støtter er nok, eller om der skal seks til. Sådan fordeler det sig:

  • Det kan du selv se: om der er en etage eller udnyttet tagetage over væggen, hvilken vej loftsbrædderne og bjælkerne løber, og hvilket gulv støtterne skal stå på.

  • Det kan du ikke se: hvor stor lasten er, om der ligger punktlaster fra spær eller en skorsten i væggen, og om underlaget eller fundamentet kan tage imod koncentrerede laster.

  • Stop-signaler undervejs: nye revner i puds eller loft, døre der begynder at binde, knirken fra bjælkelaget eller en støtte, der synker. Stop arbejdet, og få konstruktionen vurderet.

Er du privat boligejer midt i et projekt, kan vores rådgivning til private tage både den permanente løsning og afstivningen i samme omgang.

Hvad koster midlertidig afstivning?

Midlertidig afstivning er sjældent en selvstændig post, for den indgår i den samlede pris for indgrebet. Når en bærende væg fjernes, lander totalen typisk på 45.000-120.000 kr. ifølge Nordingeniørs egen prisoversigt for bærende vægge. Beløbet dækker ingeniør, stål, håndværkere og byggesag.

Tre forhold afgør, hvor stor en del af beløbet der går til afstivningen: antallet af støtter og hvor længe de skal stå, om lasten skal føres ned gennem flere etager, og om der skal laves et særskilt underlag. Dertil kan der komme et byggesagsgebyr fra kommunen, typisk 0-5.000 kr. Der findes ingen faste priser for afstivningen alene, fordi den afhænger meget af det konkrete indgreb. Bed derfor om, at den står som en tydelig post i håndværkertilbuddet.

Hvordan afstives murværk under opførelse?

Nyopført murværk afstives midlertidigt mod vind, typisk med skråstivere, fordi det er svagt, indtil mørtlen har hærdet og tag eller dæk stabiliserer væggen. Det gælder især frie gavle og høje vægge. Afstivningen bliver stående, indtil de permanente, stabiliserende konstruktioner er på plads.

For de projekterende er det DS/EN 1991-1-6 med det danske nationale anneks om last under udførelse fra 2007, der fastlægger lasterne i byggeperioden, herunder vind. Annekset angiver fx, at udførelseslast, der højst virker én arbejdsdag, normalt ikke kombineres med vind- og snelast. Entreprenøren udfører afstivningen, men princippet bør fremgå af projektmaterialet og kontrolplanen. Det gælder især i større projekter, hvor vi som en del af rådgivningen om bærende konstruktioner beskriver stabiliteten i hver byggefase.

Ofte stillede spørgsmål

Må jeg selv sætte stålrørsstøtter op, når jeg fjerner en bærende væg?

Selve opsætningen er håndværk, men antal, placering og underlag skal følge ingeniørens plan. Uden en beregning ved du ikke, om lasten fra dæk og tag faktisk bliver båret, eller om gulvet kan tage punktlasten. BR18 § 495 kræver dokumentation for, at kravene til bærende konstruktioner også overholdes under udførelsen.

Hvor længe skal den midlertidige afstivning blive stående?

Midlertidig afstivning skal blive stående, indtil den nye bjælke er monteret og understoppet, og eventuel mørtel eller beton har hærdet. Den skal tages ned gradvist og efter aftale med ingeniøren. Antallet af dage afhænger af materialer og vejr, så varigheden bør fremgå af arbejdsbeskrivelsen.

Hvad er forskellen på afstivning og understøtning?

Understøtning bærer lodret last, fx et bjælkelag, mens en bærende væg fjernes. Afstivning holder en konstruktion stabil mod vandret last som vind, så den ikke vælter. I daglig tale bruges ordet afstivning ofte om begge dele, men de beregnes forskelligt og løses med forskellige typer udstyr.

Skal den midlertidige afstivning med i den statiske dokumentation?

Ja. Efter BR18 § 495 skal dokumentationen vise, at kravene til bærende konstruktioner overholdes både under udførelse og i det færdige byggeri. Ingeniøren beskriver derfor afstivningsprincippet sammen med den permanente løsning. Det gælder også i konstruktionsklasse 1, hvor en certificeret statiker typisk ikke er et krav.

Kilder

  • Social- og Boligstyrelsen: Bygningsreglementet (BR18), kapitel 28 Dokumentation af bærende konstruktioner, § 494-505 (gældende udgave, 2026) - bygningsreglementet.dk

  • Social- og Boligstyrelsen: Bygningsreglementet (BR18), kapitel 15 Konstruktioner, § 340 ff. (gældende udgave, 2026) - bygningsreglementet.dk

  • Dansk Standard: EN 1991-1-6 DK NA:2007, Nationalt anneks om last på konstruktioner under udførelse (2007) - ds.dk

  • BUILD, Aalborg Universitet: SBi-anvisning 271, Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner (henvist i BR18, 2018) - build.dk

Send en forespørgsel

Beskriv dit projekt — vi tager det derfra

Udfyld formularen, eller ring/skriv direkte. Det er uforpligtende.

  • Gratis og uforpligtende vurdering
  • Svar inden for 1–2 hverdage
  • Direkte dialog med din ingeniør

NordIngeniør — Aarhus

Gunnar Clausens Vej 19B, 1.
8260 Viby J

CVR: 43 82 87 03

NordIngeniør — Hedensted

Lunavej 1
8722 Hedensted

Send os en forespørgsel

Udfyld formularen, så kontakter vi dig inden for 1–2 hverdage.

Hvad drejer det sig om? *

PDF, DWG, JPG eller PNG. Op til 10 filer, maks. 100 MB i alt.