Redningsåbning i vindue: hvilke vinduer dur – og hvilke gør ikke?

Du står i byggemarkedet eller på en hjemmeside og kigger på et flot nyt vindue til soveværelset. Det hedder "120×120", og du tænker: så stort et hul kan man da sagtens kravle ud af, hvis det brænder. Måske. Måske ikke.

For det tal på prismærket fortæller ikke, hvor stor en åbning du reelt har, når vinduet står på vid gab. Karm, ramme og beslag spiser af åbningen, og afhængigt af, hvordan vinduet hænger, kan den frie passage være markant mindre, end du tror. Og det er netop den frie passage – ikke modulmålet – brandkravene handler om.

Vi er certificerede brandrådgivere og statikere og bliver tit ringet op, efter vinduerne er bestilt. Så her får du den jordnære version: hvilke vinduer der typisk dur som redningsåbning, hvad reglerne kræver, hvad der er specielt ved 1. sal og ovenlys, og hvornår et nyt vindue pludselig bliver en byggesag.

Vil du have hele regelgrundlaget med dokumentation og det statiske, så læs vores hovedartikel om redningsåbninger og kravene i BR18. Den her tager fat i selve vinduerne.

Hvad kræver reglerne egentlig?

Kort fortalt skal du kunne komme ud – og brandvæsenet skal kunne komme ind. Bygningsreglementet sætter derfor nogle minimumsmål for den frie åbning, når vinduet er helt åbnet:

• Højden skal være mindst 0,6 meter

• Bredden skal være mindst 0,5 meter

• Højde plus bredde skal tilsammen være mindst 1,5 meter

• Underkanten af åbningen må højst sidde 1,2 meter over gulvet, så man rent faktisk kan komme op og ud

Pointen er, at de mål gælder hullet, du kan kravle igennem – ikke vinduets ydre mål. Og det er her, mange bliver snydt.

Derfor er "120×120" ikke det samme som 120×120

Et vindue er ikke bare et hul i muren. Yderst sidder karmen, typisk 8-12 cm hele vejen rundt. Indenfor den sidder rammen med glasset, som tager yderligere et stykke. Og når du åbner, er det beslag og kædetræk, der afgør, hvor langt rammen overhovedet svinger ud.

Resultatet er, at et "120×120" vindue i praksis måske kun giver en fri åbning på 90 × 90 cm. Det kan lige akkurat klare summen, men hvis vinduet samtidig er topstyret eller har kraftige sprosser, ryger den frie højde nemt under de 60 cm – og så er det ikke en redningsåbning, uanset hvad sælgeren siger.

Godt at vide: Du behøver ikke regne det ud selv. Det skal stå på produktbladet, hvor stor den frie åbning er ved fuld åbning. Står det ikke der, er det et rødt flag.

Hvilke vinduestyper kan bruges?

Den helt korte regel: et sidehængt vindue er næsten altid det sikre valg. Når det hænger på et lodret hængsel, svinger hele rammen fri af åbningen, og du får stort set hele hullet til rådighed.

Det topstyrede vindue er den klassiske fælde. Det hænger i toppen og åbner udad forneden. I store dimensioner kan det godt gå, men i almindelige størrelser kommer den frie højde ofte under 60 cm. Vælges det af æstetiske grunde, opdager man tit problemet for sent.

Planlægger du en helt ny redningsåbning, så start med et sidehængt vindue. Så er du på sikker grund.

Redningsåbning på 1. sal og højere

Selve målene er de samme, uanset om vinduet sidder i stueetagen eller på 1. sal. Men oppe i højden kommer der et ekstra krav til, hvordan man bliver reddet ud: brandvæsenet skal kunne nå vinduet med en stige udefra.

For et almindeligt parcelhus, hvor 1. sal typisk ligger 2,5-4 meter over jorden, er det sjældent et problem i sig selv – stigen kan sagtens nå op. Det, der derimod ofte spænder ben, er det, der står foran facaden. En høj hæk, en stor terrasse, et fritstående træ eller en carport tæt på huset kan gøre det umuligt at få stigen på plads, og så holder redningsåbningen ikke længere. Så husk at kigge på det, der er udenfor, ikke kun vinduet selv.

Først rigtig højt oppe – over ca. 10,8 meter, altså i etagebyggeri – kan en almindelig håndstige som udgangspunkt ikke længere bruges. Til gengæld kan redningsberedskabet stadig nå op med deres kørbare stiger (op til ca. 23 meter) fra et brandredningsareal, så det er ikke nødvendigvis flugten, der skal løses indvendigt. Men i et villakvarter er det sjældent en problemstilling overhovedet.

Kan et ovenlys (Velux) bruges?

Ja, et ovenlys kan sagtens være redningsåbningen – det er det faktisk meget ofte i en udnyttet tagetage. Men det kræver det rigtige vindue:

• Dokumenteret fri åbning – vinduet skal have den dokumenterede frie åbning

• Åbning uden nøgle – manuelt eller med fjernbetjening med batteri-backup

• Taget skal kunne nås med stige – så taghældning, højde og udhæng kommer i spil

Velux og de andre producenter laver specifikke modeller til formålet – de er typisk markeret med "rednings-" eller "udryknings-" i navnet. Et helt almindeligt ovenlys lever derimod sjældent op til kravene, for også her er modulmål og fri åbning to forskellige ting.

Et særligt opmærksomhedspunkt i et lavt tagrum er underkanten. Kravet om højst 1,2 meter over gulv kan være svært at ramme, og åbningen skal kunne nås fra sengeniveau – også af børn – uden at en kommode eller en garderobe står i vejen.

Når et nyt vindue bliver en byggesag

At skifte et vindue ud med et tilsvarende i det samme hul er som regel ligetil. Men i det øjeblik selve hullet i muren skal gøres større – fordi det gamle vindue var for lille – ændrer du på, hvordan huset bærer sin vægt.

Over vinduet sidder der en overligger (en betonbjælke eller en stålprofil), som holder muren oppe. Gør du åbningen bredere, skal den overligger typisk regnes igennem på ny eller skiftes ud, og vægten fordeles anderledes ned i siderne og fundamentet. Derfor kræver en udvidelse i en bærende ydervæg næsten altid byggetilladelse og statisk dokumentation – og det er her, brand og statik skal spille sammen.

Det er nemlig en typisk konflikt: brandstrategien siger måske, at åbningen skal være bredere, men en bredere åbning kræver en kraftigere overligger og måske et forstærket fundament. Den kobling håndterer vi i én proces som certificeret statiker og brandrådgiver, så de to hensyn ikke trækker hver sin vej.

Hvad koster det?

Det afhænger meget af, om du bare skal have tjekket et vindue eller decideret have udvidet et hul i muren. Som pejlemærke:

Skal hullet udvides, bliver det altså den klart største post.

For private samler vi gerne ingeniørdelen i en rådgiverpakke til fast pris, så du kender den del af regningen, inden projektet går i gang. Står du med en udvidelse, der også handler om statik, kan en rådgivende ingeniør typisk stå bag dokumentationen – i et almindeligt enfamiliehus ligger opgaven oftest i konstruktionsklasse 1. Først ved mere komplekse konstruktioner, etageboliger eller mere end to etager bliver en certificeret statiker et krav.

De fejl, vi oftest ser

Langt de fleste problemer kommer ét sted fra: at man stoler på tallet på prismærket. De klassiske er:

• Det blinde køb – man køber et "120×120" og går ud fra, at kravet er opfyldt, uden at tjekke den faktiske passage

• Det topstyrede vindue – valgt, fordi det var pænest, men hvor den frie højde ender under 60 cm

• Børnesikringer og beslag – der begrænser, hvor meget et ellers fint vindue kan åbnes i en nødsituation

• Ovenlys uden papirer – solgt som "redningsåbning" uden papir på den frie åbning

• Adgangen udefra – en perfekt dimensioneret åbning bliver ikke godkendt, hvis en hæk eller en carport spærrer for brandvæsenets stige

Fælles for dem alle er, at de er billige at undgå og dyre at rette bagefter.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke vinduer kan bruges som redningsåbning?

Sidehængte vinduer og kip-drej-vinduer i drej-position er de mest pålidelige – her svinger rammen fri af åbningen. Topstyrede vinduer kan klare det i store dimensioner, men fejler tit i standardstørrelser. Bundhængslede og fastkarme dur sjældent eller aldrig.

Hvorfor er vinduets mål ikke det samme som den frie åbning?

Fordi karm, ramme og beslag spiser af åbningen. Den frie åbning – det hul, du faktisk kan kravle igennem ved fuld åbning – er ofte 10-30 cm mindre end vinduets ydermål. Og det er den frie åbning, reglerne stiller krav til.

Skal et vindue på 1. sal være redningsåbning?

Som udgangspunkt ja, hvis rummet bruges til ophold eller soveværelse. Målene er de samme som i stueetagen, men derudover skal brandvæsenet kunne nå vinduet med en stige udefra – så hold facaden fri for høje hække, store træer og lignende. Kravet kan dog bortfalde, hvis rummet har direkte udgang til terræn i det fri eller to uafhængige flugtveje.

Kan et Velux-vindue fungere som redningsåbning?

Ja, hvis det er en model med dokumenteret fri åbning, kan åbnes uden nøgle, og taget kan nås med stige. Velux har specifikke "rednings-ovenlys" til formålet – et helt almindeligt ovenlys lever sjældent op til kravene.

Skal jeg have byggetilladelse for at udvide et vindueshul?

Ja, hvis åbningen sidder i en bærende ydervæg. Så ændrer du husets lastnedføring, og der skal statisk dokumentation til. At skifte vindue i et uændret hul kræver derimod typisk ikke byggetilladelse.