Hvorfor mangler sluterklæringen når byggeriet er udført?
Sluterklæringen i KK2 bygger på dokumentation for det udførte byggeri. Tre forhold, der ofte forsinker den - og hvad der hjælper.
I en KK2-sag gennemgik vi statisk dokumentation, tegninger og fotos af den udførte armering i fundamenter. Det stemte ikke overens, så det skulle afklares inden der kunne udstedes sluterklæring.
Det er den slags spørgsmål, der tager tid, når betonen allerede er støbt. Sluterklæringen bygger på dokumentation for det færdige byggeri, gennemført kontrol og behandlede afvigelser. BR18.
Vi ser især tre forhold, der kan gøre vejen til sluterklæringen længere.
Ændringen når først frem efter udførelsen
I et andet projekt stødte man på blød bund. Fundamentsprojektet blev ændret, så byggeriet kunne fortsætte. Men ændringen blev først sendt til den certificerede statiker, da entreprenørens materiale blev gennemgået op til sluterklæringen.
På det tidspunkt er spørgsmålet ikke længere blot, hvilken løsning der skal vælges. Man skal også kunne vise, hvilken løsning der blev udført, hvilke forudsætninger den bygger på, og hvor ændringen er dokumenteret i det statiske materiale.
Det samme gjaldt sagen med armeringsfotoet: Før en beregning kan bruges som dokumentation, skal den beskrive den detalje, der faktisk er udført.
Det hjælper: Send ændringer med betydning for de bærende konstruktioner videre, når de opstår. En kort beskrivelse, en skitse og fotos fra pladsen giver de projekterende og den certificerede statiker mulighed for at aftale, hvad der skal eftervises og opdateres. Vent ikke, til forholdet er dækket til.
En samtale.
Skal vi ringe dig op?
Skriv navn og telefon, så ringer den rette ingeniør dig op om dit projekt.
Det tager under et minut
Samlingen ligger mellem to projekterendes ansvar
På et projekt blev der udført en forbindelse mellem et facadeelement i beton og en stålramme. Under kontrollen kom spørgsmålet om, hvem der havde projekteret forbindelsen.
Den projekterende for betonelementerne forklarede, at elementerne ikke var regnet som en del af bygningens stabiliserende system. Derfor indgik forbindelsen ikke i deres beregninger. Samlingen lå i grænsefladen til bygværksprojekteringen, som måtte tage stilling til den.
Det er let at se, hvordan spørgsmålet kan opstå. Én part leverer elementet, en anden projekterer rammen, og forbindelsen bliver først synlig som et selvstændigt punkt, når nogen gennemgår den samlede dokumentation.
Det hjælper: Aftal ansvaret for hver væsentlig grænseflade, før leverandørprojekteringen går i gang. Hvem leverer lasten? Hvem dimensionerer bolte og beslag? Hvem tegner samlingen, og hvem kontrollerer den? Skriv fordelingen ind i projektredegørelsen, og sørg for, at dokumentlisten viser, hvor svaret findes.
Udførelsesmaterialet kommer, når sluterklæringen allerede er ønsket
I en halsag var der lagt en plan for, hvornår sluterklæringen skulle foreligge. Men da tidsplanen blev drøftet, var det foreløbige udførelsesmateriale endnu ikke modtaget. Dokumentation for flere arbejder kom ind over de følgende måneder.
Her er det vigtigt at kende forskel på dokumenterne. A5 – Konstruktion som udført beskriver den konstruktion, der faktisk er bygget, blandt andet relevante materialer og udførelsesforhold. Kontrolrapporterne dokumenterer, at de planlagte kontroller er gennemført, og hvordan afvigelser er håndteret. Bygningsreglementets vejledning beskriver de to spor hver for sig.
Materialet er lettest at få på plads, mens arbejdet stadig er tæt på dem, der har udført og kontrolleret det. Fotos af skjulte forhold kan ikke bare tages, når apteringen er færdig.
Det hjælper: Aftal ved opstart, hvad der skal afleveres efter hvert bærende arbejde. Saml fotos, produktdata og kontrolregistreringer, når arbejdet afsluttes. Send dem videre i overskuelige pakker, og luk bemærkningerne, mens de rette folk stadig er på sagen.
Det gode forløb kan ses i dokumentlisten
Vi har også set den anden side. På et kontorbyggeri blev dokumentlisten opdateret gennem forløbet, og dokumentation og kontrol blev fulgt for de enkelte arbejder. De sidste kontrolbemærkninger blev lukket samme dag, som sluterklæringen blev udstedt.
Det skyldtes ikke ét smart dokument. Det krævede, at nogen holdt styr på, hvad der var modtaget, hvilken revision der gjaldt, og hvem der skulle svare på de åbne punkter.
Vores råd til et nyt KK2-projekt er derfor enkelt: Få den certificerede statiker med, mens de væsentlige valg stadig kan drøftes. Placér ansvaret for samlingerne. Og lad dokumentationen følge udførelsen frem for at vente på afleveringen.
Har I en KK2-sag med åbne punkter i projekteringen eller udførelsesdokumentationen? Kontakt NordIngeniør, så gennemgår vi, hvad der mangler for at komme videre.
Viden
Læs også
Projektledelse i byggeri: faser og ansvar fra idé til aflevering
Projektledelse i byggeri samler tid, økonomi, kvalitet og myndighedskrav under én styring. Se faserne, rollerne og hvornår ingeniøren skal ind.
Læs artikel →ArtikelByggerådgivning til erhverv: statik og brand
Byggerådgivning til erhverv samler statik, brand og myndighedskrav. Se hvornår en certificeret statiker eller brandrådgiver er krav, og hvad der styrer prisen.
Læs artikel →ArtikelUdestue tilbygning: Regler og isolering - det skal du vide
Skal udestuen opvarmes, er den en tilbygning i BR18's forstand. Se kravene til byggetilladelse, energi, fundament, statik og afstand til skel.
Læs artikel →Send en forespørgsel
Beskriv dit projekt — vi tager det derfra
Udfyld formularen, eller ring/skriv direkte. Det er uforpligtende.
- Gratis og uforpligtende vurdering
- Svar inden for 1–2 hverdage
- Direkte dialog med din ingeniør
NordIngeniør — Aarhus
Gunnar Clausens Vej 19B, 1.8260 Viby J
CVR: 43 82 87 03
NordIngeniør — Hedensted
Lunavej 18722 Hedensted
Send os en forespørgsel
Udfyld formularen, så kontakter vi dig inden for 1–2 hverdage.