Altan konstruktion: krav, laster og dokumentation
Altan konstruktion handler om laster, forankring og statisk dokumentation. Se krav til stålaltan, svalegang og renovering - og hvornår statikeren skal ind.
En altankonstruktion består af fire dele: et bæresystem, en forankring i den eksisterende bygning, selve dækket og et værn. Bæresystemet er enten udkraget, konsolbåret, søjlebåret eller ophængt. På et etageboligbyggeri er en ny åben altan en ny bærende konstruktion, der skal indplaceres i mindst konstruktionsklasse 2, og den udløser både byggetilladelse og certificeret statiker, fremgår det af Bygningsreglementets spørgsmål og svar om altaner.
Hvad består en altankonstruktion af?
En altan er et dæk, der bærer sin last uden gulv under sig. Lasten skal derfor føres ind i bygningen eller ned i jorden ad én af fire veje: udkragning, konsoller, søjler eller ophæng. Valget styrer alt det efterfølgende - forankring, brandforhold, montageform og hvor meget den eksisterende bygning skal regnes igennem.
Uanset bæreprincip skal bæreevnen eftervises efter Eurocode-standarderne med de tilhørende danske nationale annekser, som Bygningsreglementet kræver anvendt for bærende konstruktioner. På etageboligbyggeri regnes en ny åben altan desuden som en ny bærende konstruktion i mindst konstruktionsklasse 2 ifølge Bygningsreglementets spørgsmål og svar om altaner - altså ikke som et tilbehør, der bare skrues på facaden.
Vi sidder med den vurdering hver uge, og det er sjældent altanen selv, der er svær. Det er facaden, den skal sidde på. En 1½-stens teglfacade fra 1930, en bagmur i letbeton eller et hulmurskonstrueret parcelhus fra 1972 reagerer meget forskelligt på en konsolkraft.
Bæreprincip | Sådan føres lasten | Typisk anvendelse | Det skal eftervises |
|---|---|---|---|
Udkraget dæk | Etagedækket fortsætter ud gennem facaden og virker som vippearm | Nybyggeri i beton, sjældent muligt ved renovering | Momentkapacitet i dækket, forankringslængder, kuldebro |
Konsolbåret stålaltan | Punktlaster gennem facade eller bagmur via gennemgående bolte eller indboret forankring | Nye altaner på eksisterende etageejendomme | Bæreevne af murværk/bagmur, træk og tryk i tværvægge og dæk, forankringsprøvning |
Søjlebåret altan eller svalegang | Egne søjler ned i nye fundamenter ved terræn | Svalegange, altantårne, flere etager over hinanden | Fundering og jordbund, stabilitet, sætningsforskelle mod eksisterende hus |
Ophængt altan | Trækstænger eller barduner op til facaden eller etagen over | Facader hvor tryk i murværket ikke kan optages | Trækforankring, udmattelse i stænger, korrosion i samlinger |
Fire bæreprincipper til altaner og svalegange - og hvad de kræver af dokumentation
Hvor meget skal en altan kunne bære?
Nyttelasten på altaner i boliger er 2,5 kN/m² efter det danske nationale anneks til Eurocode 1, DS/EN 1991-1-1 DK NA:2024, tabel 6.2, kategori A5. På en altan på 1,5 x 4,0 meter - 6 m² - giver det 15 kN i nyttelast alene, godt 1,5 ton, før altanens egenvægt, vindlasten, den tilhørende koncentrerede last og værnets vandrette last overhovedet er talt med.
Det tal er værd at holde fast i, når nogen foreslår at "hænge den op i facaden". Egenvægten af et stålaltandæk med trædæk ligger langt under en betonaltans, men nyttelasten er den samme, og vindlasten kan blive dimensionerende på høje, fritliggende facader med tætte glasværn. Værnet har sit eget krav: BR18 § 58, stk. 1 kræver mindst 1,0 m højde på altanværn, og § 59 kræver, at værnet udformes, så børn hverken kan klatre op ad det eller komme i klemme mellem balustrene. Bestemmelserne står i BR18 § 58-60 om værn, mens lastforudsætningerne findes i de danske nationale annekser til Eurocodes.
Alle disse laster samles i én statisk beregning, der også skal eftervise, at den eksisterende bygning kan tage reaktionerne fra altanen. Det er den del, der oftest bliver glemt i tilbud fra altanleverandører.
Hvornår er en altan i stål det rigtige valg?
En altan i stål vælges typisk, når den eksisterende facade ikke kan bære en tung betonaltan, eller når montagetiden på facaden skal holdes nede. Stålkonstruktionen præfabrikeres og løftes færdig på plads, hvor en støbt løsning kræver form, armering og hærdetid på stedet. Til gengæld skal korrosionsbeskyttelse, udførelsesklasse og termisk adskillelse ved forankringen være afklaret allerede i projektet.
Udførelsen styres af DS/EN 1090-2 fra Dansk Standard, som opdeler stålkonstruktioner i udførelsesklasserne EXC1 til EXC4. Er der ikke fastlagt en klasse i projektmaterialet, gælder EXC2 - og det er rådgiveren, ikke smeden, der fastlægger klassen. Valget har direkte betydning for svejsekontrol, tolerancer og dokumentation ved aflevering.
Tre ting går typisk galt på stålaltaner:
Korrosion i samlinger. Varmforzinket stål holder i årtier på fladerne, men bolte, skæringer og bygningsnære lommer, hvor vand står, er de svage punkter.
Kuldebro ved forankringen. Går stålet ubrudt gennem isoleringen, flytter dugpunktet ind i lejligheden. Termisk adskillelse skal projekteres, ikke improviseres.
Brandforhold. Ubeskyttet bærende stål har ved 600 °C under halvdelen af flydespændingen tilbage efter reduktionsfaktorerne i DS/EN 1993-1-2, tabel 3.1. Indgår altanen i en bærende eller adskillende funktion, skal brandsikring af stål derfor dokumenteres. En helt åben altan regnes derimod som udeareal.
Profilvalget følger samme logik som ved indvendige bærende profiler: kapacitet, nedbøjning og svingninger afgør størrelsen, præcis som ved dimensionering af en stålbjælke.
Hvad er anderledes ved en svalegang i stål?
En svalegang i stål er ikke en lang altan - den er en fælles adgangsvej og ofte en del af flugtvejen. Derfor gælder skærpede krav: BR18 § 58, stk. 1, nr. 3 kræver mindst 1,20 m værnhøjde ved altangange, hvor 1,0 m er nok på en privat altan, og svalegangen skal kunne bruges til evakuering.
Fordi svalegangen indgår i evakueringen, skal brandstrategien hænge sammen med konstruktionen. Bygningsreglementets præ-accepterede løsninger for etageboligbyggeri (bilag 2, version 1.3, 2021) skelner ved 9,6 m fra terræn til gulvet i øverste etage: op til den højde kan redningsberedskabet nå altangangen med håndstiger, mens højere byggeri forudsætter drejestige eller flugtveje, der kan stå alene. Samtidig må hverken svalegang, altan eller nyt værn spærre for en redningsåbning, som efter Bygningsreglementet skal have en fri bredde på mindst 0,5 m og en fri højde på mindst 0,6 m, hvor summen af bredde og højde er mindst 1,5 m, og hvor underkanten højst sidder 1,2 m over gulvet.
Konstruktivt er det især to forhold, der adskiller svalegangen fra en privat altan: den er som regel søjlebåret med egne fundamenter, og den bruges af mange mennesker samtidig, hvilket gør svingninger og komfort til et reelt projekteringsemne. Skal søjlerne funderes, bør jordbundsforholdene afklares med en geoteknisk rapport, før geometrien låses fast.
Hvornår kræver en gammel altan renovering?
Renovering af en altan bliver aktuel, når armeringen i en gammel betonaltan begynder at ruste. Teknologisk Institut udgav i 2019 vejledningen "Er min altan sikker? En 5-trins vejledning til bygningsejere & lejere" med støtte fra Grundejernes Investeringsfond - en gennemgang i fem trin, som bygningsejere og lejere selv kan bruge til at vurdere, om der skal fagfolk på. Den ligger frit tilgængelig blandt Teknologisk Instituts altanvejledninger.
De tegn, du selv kan se fra altanen eller fra gaden:
Rustfarvede udtræk og revner på langs i undersiden af dækket - klassisk armeringskorrosion, hvor rusten sprænger betonen udad.
Afskalninger med blottet armering. Kan du se jern, er dæklaget væk, og nedbrydningen accelererer.
Løse eller rustne værnsbeslag. Værnet er den del, folk læner sig op ad, og indstøbte beslag ruster ofte før dækket.
Synlig nedbøjning eller vandret revne ved indspændingen i facaden - her skal du stoppe med at bruge altanen og have en ingeniør ud.
Renoveringen spænder fra betonreparation og ny membran til fuld udskiftning med nye stålaltaner. Skiftes bæreprincippet - fx fra udkraget beton til konsolbåret stål - er det reelt en ny bærende konstruktion med ny projektering af de bærende konstruktioner, ikke en vedligeholdelsessag.
Hvilke myndighedskrav udløser et altanprojekt?
Nye åbne altaner udvider bygningens etageareal, og derfor skal der søges byggetilladelse, fremgår det af Bygningsreglementets spørgsmål og svar om altaner. Samme sted fastslås det, at en ny åben altan på etageboligbyggeri er en ny bærende konstruktion, der som minimum indplaceres i konstruktionsklasse 2 - og dermed kræver certificeret statiker.
På et almindeligt enfamiliehus ser billedet anderledes ud. BR18 § 489, stk. 1, nr. 1 placerer konstruktioner i enfamiliehuse, rækkehuse, dobbelthuse og sommerhuse uden vandret lejlighedsskel, med højst 1 etage under terræn og højst 2 etager over terræn, i konstruktionsklasse 1. Her er certificeret statiker typisk ikke et lovkrav - men den statiske dokumentation skal stadig udarbejdes og kunne fremlægges for kommunen.
Projekt | Typisk konstruktionsklasse | Certificeret statiker | Byggetilladelse |
|---|---|---|---|
Ny åben altan på etageboligbyggeri med vandret lejlighedsskel | Mindst KK2 | Ja | Ja - etagearealet udvides |
Ny svalegang i stål på etageejendom | KK2 eller højere | Ja | Ja - og brandforholdene skal vurderes |
Altan på enfamiliehus i højst 2 etager, traditionel konstruktion | KK1 efter BR18 § 489, stk. 1, nr. 1 | Typisk ikke lovkrav | Ja - og statisk dokumentation kræves uanset |
Fransk altan uden indgreb i bærende konstruktion eller brandforhold | Uændret klasse | Som udgangspunkt nej | Ofte ikke - etagearealet udvides ikke |
Renovering af eksisterende altaner | Følger indgrebets omfang | Ja, hvis bæreevne eller ophæng ændres | Ja ved indgreb i bærende konstruktion |
Typisk indplacering af altanprojekter - konstruktionsklasse, statiker og tilladelse
Kommunen foretager den endelige vurdering i den konkrete sag. Vil du se logikken bag klasserne, er de gennemgået i vores artikel om konstruktionsklasser, og opgaven som certificeret statiker er beskrevet for sig. Skal opholdsarealet i stedet bygges på terræn, gælder helt andre regler - dem har vi samlet under hævet terrasse.
Hvad indeholder rådgivningen om et altanprojekt?
Rådgivning om altaner dækker forløbet fra forundersøgelse til afleveret dokumentation: opmåling og vurdering af den eksisterende facade, valg af bæreprincip, statiske beregninger, brandvurdering, kontrolplan, myndighedsansøgning og fagtilsyn under montagen. Rådgiveren er den eneste part i projektet, der ikke også sælger selve altanen.
Det er en pointe værd at tage alvorligt i en forening. Altanleverandørens beregning dækker leverandørens eget produkt - ikke nødvendigvis konsekvenserne i din bygnings tværvægge, dæk og fundamenter. Rådgiveren står for kontrolplanen for projekteringen, mens den udførende står for den almene kontrol af udførelsen efter DS 1140:2019 "Udførelse af bærende konstruktioner - Almen kontrol" fra Dansk Standard. Sammen med fagtilsyn på pladsen er det den mekanisme, der binder projektet sammen med det, der faktisk bliver bygget.
Prisen på rådgivningen styres af tre ting: bygningens alder og facadetype, antallet af altaner, og om der skal funderes. Skal søjler eller altantårne funderes, kommer en geoteknisk undersøgelse oveni, og byggesagsgebyret fastsættes af den enkelte kommune - nogle opkræver efter medgået tid, andre en fast takst. Selve altanleverancen prissættes af leverandøren og varierer for meget med facade, antal og udførelse til, at et gennemsnitstal siger noget nyttigt.
Er du i tvivl om, hvor dit projekt lander, kan du tage fat i os med tegninger og et par billeder af facaden - så er indplaceringen som regel afklaret på et kvarter. Skal hele byggesagen håndteres samlet, kan det ligge under totalrådgivning.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg have byggetilladelse til en ny altan?
Ja, i langt de fleste tilfælde. Nye åbne altaner udvider bygningens samlede etageareal, og derfor skal der søges byggetilladelse, fremgår det af Bygningsreglementets spørgsmål og svar om altaner. En fransk altan, der hverken udvider etagearealet eller ændrer bærende konstruktion og brandforhold, kan derimod ofte etableres uden byggetilladelse.
Kræver en altan på et parcelhus certificeret statiker?
Typisk ikke. BR18 § 489, stk. 1, nr. 1 placerer konstruktioner i enfamiliehuse, rækkehuse, dobbelthuse og sommerhuse uden vandret lejlighedsskel og med højst 2 etager over terræn i konstruktionsklasse 1, hvor certificeret statiker ikke er et lovkrav. Den statiske dokumentation skal dog stadig udarbejdes - det er ikke valgfrit.
Hvor meget skal en altan kunne bære?
Nyttelasten på altaner i boliger er 2,5 kN/m² efter det danske nationale anneks DS/EN 1991-1-1 DK NA:2024, tabel 6.2, kategori A5. På en altan på 6 m² svarer det alene til 15 kN, altså godt 1,5 ton, før altanens egenvægt, vindlast, koncentreret last og værnets vandrette last regnes med.
Hvad er forskellen på en altan i stål og en i beton?
Stålaltanen er væsentligt lettere og belaster derfor den eksisterende facade mindre, og den kan præfabrikeres og løftes færdig på plads. Til gengæld kræver den skarp styring af korrosionsbeskyttelse, termisk adskillelse ved forankringen og udførelseskontrol efter DS/EN 1090-2. Betonaltanen er tungere, men mere robust over for fugt og brand.
Hvem har ansvaret for, at gamle altaner er sikre?
Bygningens ejer - i en ejer- eller andelsforening altså foreningen ved bestyrelsen. Teknologisk Institut udgav i 2019 vejledningen "Er min altan sikker?" med en metode i fem trin, som ejere og lejere selv kan bruge til en første vurdering. Ved revner med rustudtræk, blottet armering eller synlig nedbøjning bør altanen vurderes af en ingeniør.
Kilder
Bygningsreglementet BR18, § 58-60 om værn og § 489 om konstruktionsklasser, Social- og Boligstyrelsen (2018, løbende opdateret)
Bygningsreglementets spørgsmål og svar om altaner, Social- og Boligstyrelsen
Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand, bilag 2: Præ-accepterede løsninger for etageboligbyggeri, version 1.3 (2021)
DS/EN 1991-1-1 DK NA:2024, tabel 6.2 - nyttelast på altaner, kategori A5, Dansk Standard
DS/EN 1090-2 - udførelse af stålkonstruktioner, udførelsesklasser EXC1-EXC4, Dansk Standard
DS/EN 1993-1-2, tabel 3.1 - reduktionsfaktorer for stål ved forhøjet temperatur, Dansk Standard
DS 1140:2019 - Udførelse af bærende konstruktioner, almen kontrol, Dansk Standard
Teknologisk Institut: "Er min altan sikker? En 5-trins vejledning til bygningsejere og lejere" (2019), udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond
Viden
Læs også
Projektering af byggeri: faser, krav og hvad det koster
Projektering er planlægningen før første spadestik: tegninger, beregninger og dokumentation. Se faserne, kravene i BR18 og hvad det koster.
Læs artikel →ArtikelBetonkonstruktioner: krav, klasser og regler i Danmark
Betonkonstruktioner er armerede bygningsdele støbt i beton. Få overblik over Eurocode 2, styrkeklasser, eksponeringsklasser og hvornår statikeren skal ind.
Læs artikel →ArtikelEtagedæk: typer, spændvidder og krav i BR18
Et etagedæk er den bærende konstruktion mellem to etager. Se forskellen på huldæk, HODY-dæk og træbjælkelag, og hvilke krav BR18 stiller til brand og lyd.
Læs artikel →Send en forespørgsel
Beskriv dit projekt — vi tager det derfra
Udfyld formularen, eller ring/skriv direkte. Det er uforpligtende.
- Gratis og uforpligtende vurdering
- Svar inden for én arbejdsdag
- Direkte dialog med din ingeniør
NordIngeniør — Aarhus
Gunnar Clausens Vej 19B, 1.8260 Viby J
CVR: 43 82 87 03
NordIngeniør — Hedensted
Lunavej 18722 Hedensted
Send os en forespørgsel
Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.