Projektering af byggeri: faser, krav og hvad det koster
Projektering er planlægningen før første spadestik: tegninger, beregninger og dokumentation. Se faserne, kravene i BR18 og hvad det koster.
Projektering er den fase, hvor et byggeprojekt oversættes fra idé til tegninger, beregninger og beskrivelser, som håndværkeren kan bygge efter, og som kommunen kan behandle. Den fastlægger konstruktioner, materialer, brandforhold og økonomi - før første spadestik. Bygningsreglementet BR18 stiller krav til dokumentationen i kapitel 28 (§ 494-505), og kravet gælder også et helt almindeligt parcelhus.
Hvad er projektering?
Projektering er det ingeniør- og arkitektfaglige arbejde, der omsætter et byggeønske til et komplet, byggbart grundlag: tegninger, statiske beregninger, materialebeskrivelser, brandstrategi og kontrolplaner. Ordet dækker altså ikke selve tegningen, men hele den tekniske gennemarbejdning bag den. Bygningsreglementet BR18 stiller krav til resultatet i kapitel 28, § 494-505.
Forskellen på design og projektering er værd at holde fast i. En arkitekt kan tegne en flot åben stueetage på en eftermiddag. Projekteringen er det, der afgør, om den kan lade sig gøre: Hvor stor bliver spændvidden? Hvad skal bjælken bære? Kan fundamentet tage den nye punktlast, eller skal der understøbes? Hvordan dokumenteres brandforholdene?
Begrebet bruges i hele byggebranchen - også om anlæg, installationer og industriprojekter. I husbyggeri er det især de bærende konstruktioner og brandforholdene, der driver projekteringsindsatsen, fordi det er dem, myndighederne kræver dokumenteret.
Hvilke faser består projektering af?
Projektering deles typisk i fem faser: idéoplæg og byggeprogram, dispositionsforslag, projektforslag, myndighedsprojekt og til sidst udbuds- og udførelsesprojekt. Faseopdelingen stammer fra Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab (YBL 18), udgivet af Danske Arkitektvirksomheder og FRI i 2018, som er det almindelige grundlag for rådgiveraftaler i dansk byggeri.
Faserne er ikke bureaukrati. De låser beslutninger i en rækkefølge, hvor de er billige at ændre. Tabellen nedenfor viser, hvad der reelt afgøres hvornår - og hvor tungt det vejer at lave om bagefter.
Fase | Det afklares her | Typisk output | Konsekvens af at ændre senere |
|---|---|---|---|
Idéoplæg og byggeprogram | Behov, budgetramme, grundens muligheder | Kort program, rammebudget | Ingen - ændringer er gratis her |
Dispositionsforslag | Planløsning, placering på grund, overordnet konstruktionsprincip | Skitser, situationsplan | Lav - det koster omtegning |
Projektforslag | Konstruktionsvalg, spændvidder, brandstrategi, behov for geoteknik | Bearbejdede tegninger, principsnit | Middel - flere fag skal koordineres om igen |
Myndighedsprojekt | Alt der skal godkendes: BR18-krav, indplacering i konstruktions- og brandklasse | Ansøgning om byggetilladelse | Høj - sagen skal behandles i kommunen igen. 59 % af byggesagerne opfyldte servicemålene i 2025 mod 61 % året før (KL, 2026) |
Udbuds- og udførelsesprojekt | Detaljer, samlinger, mængder, kontrolplaner | Arbejdstegninger, beskrivelser, statisk dokumentation | Højest - materialer er bestilt og entreprisen prissat |
Projekteringens faser: hvad afklares hvornår, og hvad vejer en ændring bagefter
På et parcelhusprojekt løber flere af faserne ofte sammen. Rækkefølgen holder alligevel: du skal vide, hvad huset kan bære, før du beslutter, hvor væggene ryger.
Hvad indeholder den statiske projektering?
Den statiske projektering leverer den dokumentation, BR18 § 500 definerer: en konstruktionsdokumentation (A1-A5) med konstruktionsgrundlag, statiske beregninger, tegninger og konstruktion som udført - og en projektdokumentation (B1-B3) med statisk projektredegørelse, kontrolplan og kontrolrapport. Delene er beskrevet i § 501 og § 502, og beregningerne udføres efter Eurocode-normerne DS/EN 1990-1999.
Omfanget følger konstruktionsklassen. I konstruktionsklasse 1, hvor de fleste parcelhuse ligger, kræver BR18 § 504 delene A1, A2, A3, A4 og B1 - ikke hele sættet. Tabellen oversætter delene til praksis og viser, hvad der er i spil på et almindeligt hus:
Del | Betegnelse i BR18 | Hvad det er i praksis | Krævet i konstruktionsklasse 1 (§ 504) |
|---|---|---|---|
A1 | Konstruktionsgrundlag | Forudsætningerne: laster, jordbund, materialer, normvalg | Ja |
A2 | Statiske beregninger | Eftervisning af bygningens system og de enkelte dele | Ja |
A3 | Konstruktionstegninger og modeller | Tegninger med dimensioner, armering og samlinger | Ja |
A4 | Konstruktionsændringer | Dokumentation af det, der laves om undervejs på pladsen | Ja |
A5 | Konstruktion som udført | Den endelige version, der matcher virkeligheden | Nej - indgår i klasse 2-4 |
B1 | Statisk projektredegørelse | Overblik: hvem projekterer hvad, og hvordan hænger det sammen | Ja |
B2 | Statisk kontrolplan | Plan for kontrol af både projektering og udførelse | Nej - indgår i klasse 2-4 |
B3 | Statisk kontrolrapport | Kvittering på, at kontrollen faktisk er gennemført | Nej - indgår i klasse 2-4 |
Statisk dokumentation efter BR18 § 500-502, og hvad der kræves i konstruktionsklasse 1
Kontrollen er ikke et frit valg. BR18 kapitel 30 (§ 523-528) stiller krav om kontrol af både dokumentationen og udførelsen, og § 527 henviser til DS 1140 for kontrolniveauet i udførelsen. DS 1140:2019, "Udførelse af bærende konstruktioner - Almen kontrol" fra Dansk Standard, lægger den almene kontrol hos den udførende entreprenør, som selv skal planlægge, gennemføre og dokumentere den. Vil du dykke ned i beregningsdelen, har vi en gennemgang af hvad statiske beregninger dækker, og en om fagtilsyn på byggepladsen.
Skal et almindeligt parcelhus projekteres?
Ja. Rører du de bærende konstruktioner i et parcelhus, skal der udarbejdes statisk dokumentation - også når huset ligger i konstruktionsklasse 1. I klasse 1 er omfanget mindre (A1-A4 og B1, jf. BR18 § 504), og en certificeret statiker er ikke et lovkrav. Dokumentationen skal stadig laves og kontrolleres.
Konstruktionsklasse 1 er hovedreglen for enfamiliehuse, rækkehuse, dobbelthuse og sommerhuse uden vandret lejlighedsskel, med højst 2 etager over terræn og 1 under, jf. BR18 § 489, stk. 1. Det gælder også, når du fjerner en bærende væg, bygger til eller udnytter tagetagen. Indplaceringen sker efter tre kriterier i BR18 § 485: konstruktionens konsekvensklasse efter DS/EN 1990, dens kompleksitet (§ 487) og erfaringen med konstruktionstypen (§ 488).
Konstruktionsklasse 2 eller højere indtræffer ved komplekse eller utraditionelle konstruktioner, vandret lejlighedsskel eller mere end 2 etager - og der skifter kravene til starterklæring, sluterklæring og certificeret statiker, jf. BR18 § 496. Grænserne er samlet i vores gennemgang af konstruktionsklasser KK1-KK4 og i forklaringen på, hvornår en certificeret statiker faktisk er påkrævet. Certificeringsordningen administreres af Social- og Boligstyrelsen.
Brandsiden fungerer parallelt: BR18 § 490-493 indplacerer byggeriet i brandklasse. Brandklasse 1 forudsætter risikoklasse 1, et samlet etageareal på højst 600 m² og at der bygges efter de præaccepterede løsninger i vejledningen til BR18 kapitel 5. Er dit projekt større eller mere sammensat, kræver det egentlig brandprojektering.
Hvem laver projekteringen?
Projekteringen laves typisk af to fag i fællesskab: arkitekten eller bygningskonstruktøren står for planløsning og tegninger, mens den rådgivende ingeniør står for statik, fundering og brand. BR18 § 529-530 bruger betegnelsen bygværksprojekterende om den, der har ansvaret for de bærende konstruktioner - og det ansvar skal være placeret entydigt, uanset projektets størrelse.
På private projekter møder vi tre modeller. Bygherren styrer selv og køber fagene enkeltvis - billigst, men det kræver, at nogen holder styr på grænsefladerne. Entreprenøren leverer projekteringen som del af sin totalentreprise. Eller en rådgiver samler trådene som totalrådgiver og er bygherrens ene kontaktpunkt.
Grænsefladerne er der, det går galt. Når arkitekten har tegnet en dør, hvor ingeniøren har regnet med en søjle, opdages det enten i projekteringen eller på pladsen. Det ene sted koster en mail. Det andet koster stilstand på byggepladsen. Vi har skrevet mere om ansvarsfordelingen i rådgivning i byggeprocessen.
Hvad koster projektering af et byggeri?
Projektering honoreres typisk enten som fast pris eller efter medgået tid, aftalt på ABR 18-vilkår - Almindelige betingelser for rådgivning og bistand i bygge- og anlægsvirksomhed fra 2018. Prisen afhænger af projektets omfang, konstruktionsklassen og hvor meget der skal undersøges på forhånd, og derfor giver vi et bud på det konkrete projekt frem for en listepris. Ved siden af honoraret ligger nogle poster, der er værd at budgettere med.
Rådgiverhonorar: omfanget følger konstruktionsklassen. I klasse 1 er det A1-A4 og B1 (BR18 § 504). I klasse 2-4 kommer starterklæring, sluterklæring og certificeret statiker oveni (BR18 § 496), og det er typisk her honoraret stiger mærkbart.
Geoteknisk undersøgelse: en selvstændig post hos et geoteknisk firma, hvor prisen afhænger af antal boringer og dybde. Nødvendig, når jordbunden er ukendt, eller der funderes nyt. Se hvad en geoteknisk rapport indeholder.
Byggesagsgebyr til kommunen: kommunerne fastsætter selv taksten, og forskellene er store. Aalborg Kommune afregner efter tid til 710 kr. pr. time i 2026, mens Herning Kommune tager 970 kr. pr. time fra 1. juni 2026. Tjek din egen kommunes takstblad.
Omprojektering: den post, ingen budgetterer med. Den opstår, når projektforslaget springes over, og konstruktionsvalget først bliver afklaret, mens håndværkeren står på pladsen.
Det billigste projekt er sjældent det med det laveste rådgiverhonorar. Det er det, hvor entreprenøren ikke skal gætte. Skal du have et konkret bud på dit projekt, kan du sende tegninger og en beskrivelse til os.
Hvad går galt, når projekteringen springes over?
De typiske fejl er ikke dramatiske sammenstyrtninger. Det er en byggesag, der går i stå, fordi dokumentationen for de bærende konstruktioner ikke er på plads ved færdigmeldingen, et fundament der ikke kan tage den nye punktlast fra stålbjælken, eller revner der dukker op et halvt år efter. Bygherren har heller ikke ubegrænset tid til at reagere: efter ABR 18 § 51 (2018) skal krav mod rådgiveren rejses senest 5 år efter afleveringen af byggeriet.
Et konkret eksempel fra den type sager, vi ser jævnligt: en boligejer vil både fjerne en bærende væg i stueetagen og bygge til på samme gavl. Håndværkeren regner et overslag på en bjælke, arbejdet går i gang, og først da hullet er åbnet, viser det sig, at bjælken skal lande præcis dér, hvor tilbygningens nye fundament er planlagt. To indgreb, der hver for sig er simple, men som deler den samme punktlast.
Havde projekteringen samlet begge indgreb i én statisk model fra start, ville det have været én dimensionering og ét fundamentsdetalje. Løst bagefter blev det midlertidig afstivning, ny geoteknisk vurdering, omdimensionering og en tillægsansøgning. Ingen af delene var svære. De var bare dyre, fordi de blev gjort i den forkerte rækkefølge.
Derfor bruger vi hellere to timer på at kigge på et projekt tidligt end to uger på at redde det sent. Er du privat bygherre, kan du læse mere om vores rådgivning til private.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder projektering i byggeri?
Projektering betyder, at et byggeønske omsættes til et byggbart og dokumenteret grundlag: tegninger, statiske beregninger, materialebeskrivelser, brandforhold og kontrolplaner. Det er arbejdet mellem idé og udførelse. Bygningsreglementet BR18 stiller krav til dokumentationen i kapitel 28, § 494-505, og beregningerne følger Eurocode-normerne DS/EN 1990-1999.
Er projektering det samme som at få tegnet huset?
Nej. En tegning viser, hvordan huset skal se ud. Projekteringen afgør, om det kan bygges: hvilke spændvidder konstruktionen kan klare, hvilke profiler der skal bruges, om fundamentet kan bære, og hvordan brandforholdene dokumenteres. Statikken skal dokumenteres særskilt efter BR18 kapitel 28. Tegningen er ét af projekteringens resultater - ikke hele arbejdet.
Kræver en tilbygning projektering?
Ja. En tilbygning ændrer både bærende konstruktioner og fundering, og der skal derfor udarbejdes statisk dokumentation. De fleste tilbygninger til enfamiliehuse ligger i konstruktionsklasse 1, hvor dokumentationen omfatter delene A1-A4 og B1 efter BR18 § 504. Certificeret statiker er ikke et krav i klasse 1, men dokumentationen skal foreligge ved færdigmeldingen.
Skal jeg bruge en certificeret statiker til projekteringen?
Ikke nødvendigvis. Kravet om certificeret statiker gælder konstruktionsklasse 2-4, hvor der også skal foreligge starterklæring og sluterklæring, jf. BR18 § 496. Almindelige enfamiliehuse uden vandret lejlighedsskel og med højst 2 etager over terræn ligger typisk i konstruktionsklasse 1 efter BR18 § 489, hvor kravet ikke gælder.
Hvor lang tid tager projektering af et parcelhusprojekt?
Selve den statiske projektering af ét indgreb tager sjældent lang tid. Flaskehalsen er typisk kommunens byggesagsbehandling og en eventuel geoteknisk undersøgelse. KL opgjorde i 2026, at 59 procent af byggesagerne overholdt servicemålene i 2025 mod 61 procent året før. Herning Kommune oplyser i august 2026 en ventetid på 6-8 uger, før behandlingen påbegyndes.
Kilder
BR18 kapitel 26, Konstruktionsklasser (§ 485-489) - Social- og Boligstyrelsen, hentet august 2026
BR18 kapitel 27, Brandklasser (§ 490-493) - Social- og Boligstyrelsen, hentet august 2026
BR18 kapitel 28, Dokumentation af bærende konstruktioner (§ 494-505), herunder § 500-504 - Social- og Boligstyrelsen, hentet august 2026
BR18 kapitel 30, Kontrol af dokumentation og udførelse (§ 523-528) - Social- og Boligstyrelsen, hentet august 2026
ABR 18, Almindelige betingelser for rådgivning og bistand i bygge- og anlægsvirksomhed, § 51 (2018) - Retsinformation
DS 1140:2019, Udførelse af bærende konstruktioner - Almen kontrol, og Eurocode DS/EN 1990-1999 - Dansk Standard
Certificeringsordningen for statikere og brandrådgivere - Social- og Boligstyrelsen
Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab (YBL 18), Danske Arkitektvirksomheder og FRI, 2018
KL: "Kommunerne behandler flere byggesager", opgørelse over sagsbehandlingstider for 2025 (2026)
Aalborg Kommune, byggesagsgebyr 2026, og Herning Kommune, takst pr. 1. juni 2026
Viden
Læs også
Betonkonstruktioner: krav, klasser og regler i Danmark
Betonkonstruktioner er armerede bygningsdele støbt i beton. Få overblik over Eurocode 2, styrkeklasser, eksponeringsklasser og hvornår statikeren skal ind.
Læs artikel →ArtikelEtagedæk: typer, spændvidder og krav i BR18
Et etagedæk er den bærende konstruktion mellem to etager. Se forskellen på huldæk, HODY-dæk og træbjælkelag, og hvilke krav BR18 stiller til brand og lyd.
Læs artikel →ArtikelAltan konstruktion: krav, laster og dokumentation
Altan konstruktion handler om laster, forankring og statisk dokumentation. Se krav til stålaltan, svalegang og renovering - og hvornår statikeren skal ind.
Læs artikel →Send en forespørgsel
Beskriv dit projekt — vi tager det derfra
Udfyld formularen, eller ring/skriv direkte. Det er uforpligtende.
- Gratis og uforpligtende vurdering
- Svar inden for én arbejdsdag
- Direkte dialog med din ingeniør
NordIngeniør — Aarhus
Gunnar Clausens Vej 19B, 1.8260 Viby J
CVR: 43 82 87 03
NordIngeniør — Hedensted
Lunavej 18722 Hedensted
Send os en forespørgsel
Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.