Brandteknisk rådgiver: hvornår skal du bruge en – og hvad koster det?

De fleste støder først på begrebet "brandteknisk rådgiver", når byggesagen pludselig kræver det. Man er i gang med at bygge til, lave erhverv om til boliger eller sætte gang i et større projekt – og så ligger der et krav om en brandstrategi, en brandrådgiver og et hav af dokumentation, man ikke helt vidste, man skulle bruge.

Vi er certificerede brandrådgivere og sidder med den her slags hver uge – fra det lille tilbygningsprojekt til etagebyggeri og erhverv. Så her er den jordnære udgave: hvad en brandrådgiver egentlig laver, hvornår loven kræver, at han er certificeret, hvad de fire brandklasser betyder for dig, og hvad det realistisk koster.

Hvad laver en brandteknisk rådgiver?

Kort sagt oversætter en brandteknisk rådgiver Bygningsreglementets brandkrav til konkrete løsninger på netop dit byggeri. Det handler om de helt store spørgsmål: kan folk komme sikkert ud, hvis det brænder, kan brandvæsenet komme ind, og holder de bærende konstruktioner længe nok til, at begge dele kan nå at ske?

I praksis lægger rådgiveren en brandstrategi – det overordnede koncept for, hvordan bygningen håndterer en brand. Derunder ligger en række konkrete ting:

• Flugtveje og udgange skal være rigtige

• Brandceller – bygningen skal deles op, så ilden ikke spreder sig frit

• De bærende dele skal kunne modstå brand i et bestemt antal minutter

• Varslings- eller slukkeanlæg skal der til i nogle bygninger

Til sidst samles det hele i en dokumentation, som kommunen skal godkende.

Det vigtige at forstå er, at brand hænger tæt sammen med både statik og arkitektur. En brandstrategi, der ikke tager højde for, hvordan huset rent faktisk er bygget, ender med løsninger, der ikke kan udføres i virkeligheden. Derfor er det en fordel, når brand og statik sidder samme sted – mere om det til sidst.

"Brandteknisk rådgiver" eller "certificeret brandrådgiver" – er der forskel?

Ja, og det er værd at kende:

Forskellen får først betydning, når projektet bliver lidt større. På de helt simple projekter må en almindelig brandteknisk rådgiver gerne lave arbejdet. Men så snart byggeriet rykker op i brandklasse 2 eller højere, kræver Bygningsreglementet, at rådgiveren er certificeret. Hvornår det sker, afhænger af brandklassen – og det er næste punkt.

De fire brandklasser – forklaret enkelt

Bygningsreglementet sorterer byggerier i fire brandklasser efter, hvor komplekse og risikofyldte de er. Jo højere klasse, jo mere dokumentation kræves der, og jo før kommer kravet om en certificeret rådgiver i spil.

Helt overordnet kan man tænke på det sådan: BK1 er det simple – almindelige enfamiliehuse i op til 2 etager over terræn, med præaccepterede løsninger og et etageareal op til 600 m². Et parcelhus i 1½ eller 2 plan kan altså sagtens ligge her. Der er ikke krav om en certificeret rådgiver, men dokumentationen skal stadig være i orden. BK2 til BK4 dækker alt det mere komplekse – fra mindre etagebyggeri og daginstitutioner op til højhuse, hospitaler, hoteller og plejehjem. I hele dette spænd kræver loven en certificeret brandrådgiver, og klassen stiger med antallet af etager, bygningens størrelse og ikke mindst hvor mange mennesker der opholder sig i den.

Godt at vide: Netop personantallet overrasker mange. Et byggeri, der virker beskedent, kan ryge op i en højere brandklasse, hvis der er mange brugere – og fejl i den indplacering er en klassisk grund til, at en byggesag bliver sendt retur fra kommunen.

Derfor er en korrekt brandklasse-indplacering noget af det første, vi laver.

Hvornår er rådgiveren lovpligtig?

Lidt firkantet sagt skal brandforholdene altid dokumenteres, uanset hvor lille projektet er. Spørgsmålet er kun, om rådgiveren også skal være certificeret.

Det skal han, så snart du:

• Bygger nyt, bygger om eller ændrer anvendelse i et byggeri i brandklasse 2 eller højere

• Laver erhverv om til bolig eller omvendt – for så kan byggeriet skifte brandklasse

• Piller ved flugtveje eller brandsektionering i en eksisterende bygning, fordi hele brandstrategien så skal opdateres

Bygger du et helt almindeligt enfamiliehus i BK1, kan du eller din arkitekt som udgangspunkt selv stå for dokumentationen. Men selv her er en fagligt korrekt brandstrategi en god investering – både forsikringsselskaber og senere boligkøbere kan komme og bede om dokumentationen, og den er meget lettere at lave rigtigt fra start end at grave frem bagefter.

Hvad får du leveret?

Selve leverancen afhænger af projektets størrelse, men kernen er den samme. Hjertet er brandstrategien – det dokument, der beskriver, hvordan bygningen lever op til brandkravene: indplaceringen i brandklasse, hvordan folk kommer sikkert ud, hvordan bygningen er delt op i brandceller, hvor brandmodstandsdygtige de bærende dele skal være, og hvilke aktive systemer der eventuelt skal til. På et større byggeri er det netop denne strategi, kommunen bedømmer brandforholdene ud fra.

Derudover følger:

• Brandteknisk dokumentation – en samlet pakke med alle beregninger og henvisninger bag strategien

• Brandtegninger – et sæt tegninger, der viser flugtveje, sektioner og brandtekniske installationer

• Kontrolplan – på de større projekter; den dokumenterer, at det hele rent faktisk bliver udført som projekteret

• Erklæringer – til sidst afgiver den certificerede rådgiver de erklæringer i byggesagen, der over for kommunen bekræfter, at brandforholdene er på plads

En vigtig detalje, mange overser: dokumentationen skal hænge sammen på tværs af tegninger, beskrivelser og statiske beregninger. Uoverensstemmelser her er den hyppigste grund til, at kommunen sender bemærkninger retur – og dermed til, at byggesagen trækker ud.

Hvad koster en brandteknisk rådgiver?

Prisen følger først og fremmest brandklassen og bygningens kompleksitet. For et enfamiliehus eller en simpel tilbygning i den lave ende ligger rådgivningen typisk på 8.000-25.000 kr. Bevæger man sig op i etagebyggeri og erhverv, stiger det – et mindre etagebyggeri lander ofte i 40.000-100.000 kr., og for de helt store projekter som højhuse, hospitaler og hoteller starter prisen omkring 150.000 kr. og prissættes efter omfanget.

For private bygherrer tilbyder vi rådgiverpakker til faste priser på de simple opgaver, så du kender prisen, inden projektet går i gang. For erhverv og etagebyggeri sætter vi prisen efter projektets omfang.

De fejl, vi oftest bliver kaldt ud til

Næsten alle de problemer, vi ser, kommer fra, at brandforholdene blev taget for sent eller for løst. De klassiske er:

• Forkert brandklasse – bygningen er sat for lavt, og kommunen returnerer først sagen efter måneders behandling

• Flugtveje, der ikke holder mål i virkeligheden – fordi inventar eller vægge spærrer

• Redningsåbninger, der ikke opfylder kravene – vinduet ser stort nok ud, men lever ikke op til kravene til fri højde og bredde (det har vi skrevet mere om i indlægget om redningsåbninger)

• Manglende koordinering med statikken – som regel den dyreste fejl: hvis brandstrategien kræver, at en bjælke kan holde til brand i 60 minutter, mens statikken kun er dimensioneret til 30, så falder løsningen fra hinanden i myndighedsbehandlingen – og man må regne forfra

Det er præcis den slags, der undgås, når brand og statik tænkes sammen fra start.

Hvornår skal rådgiveren ind i projektet?

Tidligt. Helst før de første tegninger låses. Brandforholdene påvirker både rumindretning, belastningen på de bærende konstruktioner, valg af materialer og føringen af installationer – så kommer brandrådgiveren sent ind, ender det ofte med at skulle omprojekteres på både statik og arkitektur.

Som tommelfingerregel giver det mening at trække en brandrådgiver ind ved:

• Nybyggeri af bolig over én etage

• Alt erhvervsbyggeri – uanset størrelse

• Ændret anvendelse af en bygning – for eksempel fra kontor til klinik eller fra erhverv til bolig

• Udnyttelse af tagetage eller ny tagterrasse

• Plejeinstitutioner, daginstitutioner, hoteller og forsamlingslokaler – altid

Ofte stillede spørgsmål

Er en certificeret brandrådgiver lovpligtig?

Ja, i brandklasse 2-4. I BK1 – almindelige enfamiliehuse i op til 2 etager over terræn – er certificering ikke et lovkrav, men dokumentationen skal stadig være i orden. Det er altså bygningens brandklasse, der afgør, om du skal have en certificeret rådgiver.

Hvad er forskellen på brandstrategi og brandteknisk dokumentation?

Brandstrategien er det overordnede dokument, der beskriver, hvordan bygningen er brandsikret – flugtveje, sektioner, brandmodstand og aktive systemer. Den brandtekniske dokumentation er alt underlaget bag: beregninger, klassifikationer og kontrolplaner, der underbygger strategien.

Kan arkitekten selv klare brandforholdene?

På et simpelt enfamiliehus i BK1 kan en erfaren arkitekt godt lave de grundlæggende brandtegninger. Men fra brandklasse 2 og op kræver loven en certificeret brandrådgiver. Selv i BK1 er det dog ofte en god idé at få en faglig vurdering – især på flugtveje og redningsåbninger.

Hvad sker der, hvis brandforholdene ikke er dokumenteret korrekt?

Så returnerer kommunen byggesagen, indtil tingene er på plads. Opdages fejlene først efter, bygningen er taget i brug, kan myndighederne kræve fysiske ændringer – og i værste fald kan forsikringen afvise at dække en skade.

Skal jeg bruge en lokal brandrådgiver?

Selve projekteringen kan klares digitalt fra hele landet. Men brandsyn og tilsyn under byggeriet kræver fysisk fremmøde, og her er det en fordel med en rådgiver tæt på. Vi dækker Østjylland fra kontorerne i Aarhus og Hedensted.

Er det den samme rådgiver, der laver både brand og statik?

Ikke nødvendigvis – men det er en stor fordel. Brand og statik hænger uløseligt sammen, blandt andet fordi de bærende konstruktioner skal kunne modstå brand. Hos os sidder begge dele i samme hus, både certificeret brandrådgiver og certificeret statiker, så koordineringen sker internt – uden at to eksterne rådgivere skal nå at tale forbi hinanden.