Brandkrav til trappeopgang: regler og renovering

Kræver renoveringen byggetilladelse og brandrådgiver?

Det afhænger af, om forudsætningerne for de brandmæssige forhold ændres. Bygningsreglementets vejledning om byggesagsbehandling skriver i afsnit 3.6, at det beror på netop dette, hvorvidt ombygninger og forandringer af eksisterende byggeri skal indplaceres i en brandklasse. Ren vedligeholdelse - samme maling på samme underlag - flytter ikke noget. Nye døre, nye beklædninger, nedlagt bagtrappe eller ændret adgang til kælder gør.

Når brandforholdene ændres, skal projektet indplaceres i en brandklasse. Etageboligbyggeri ligger efter Bilag 2, Tabel 1.3.1, i risikoklasse 2 (gulv i øverste etage højst 9,6 m over terræn) eller risikoklasse 3 (mellem 9,6 m og 45,0 m). Brandklasse 1 er efter BR18 § 493 forbeholdt byggeri i risikoklasse 1, hvor brandforholdene kan dokumenteres udelukkende med præ-accepterede løsninger - typisk enfamiliehuse og sommerhuse, men også mindre kontor- og lagerbygninger på højst 600 m². En etageejendom med fælles trappeopgang lander derfor altid i brandklasse 2 eller højere.

Fra brandklasse 2 og op skal der tilknyttes en certificeret brandrådgiver, jf. BR18 § 20. Rådgiveren afgiver starterklæring, som følger med ansøgningen om byggetilladelse (§ 23, stk. 1, nr. 3), og sluterklæring, som indsendes sammen med færdigmeldingen (§ 42, stk. 1). Byggesagsgebyret fastsættes af den enkelte kommune: nogle kommuner opkræver intet gebyr, andre afregner efter medgået tid, så beløbet skal slås op i kommunens gældende takstblad. Vi anbefaler at få den brandtekniske vurdering på plads, inden entreprenørens tilbud indhentes, så materialevalget ikke skal laves om bagefter.

Hvad ændrer sig med bygningens højde?

Højden til gulv i øverste etage er den enkeltfaktor, der flytter mest i kravene til trappeopgange. Grænserne følger redningsberedskabets stiger: efter Bilag 2 afsnit 2.4.2 må der højst være 10,8 m fra terræn til underkant af redningsåbninger, der nås med bærbare stiger, og højst 23,2 m for kørbare stiger. Derfor knækker reglerne ved 9,6 m og 22 m.

Højdegrænser i etageboligbyggeri og hvad de udløser for trapperummet

Bilag 2 dækker byggeri op til 45 m; derover ligger sagen uden for de præ-accepterede løsninger og skal dokumenteres ved analyse. En udbredt misforståelse er, at bygningen skal have to trapper, når den bliver høj nok. Det står der ikke. Skiftet ved 22 m går fra almindelig flugtvejstrappe til sikkerhedstrappe - enten med luftsluse eller med tryksat trapperum - ikke fra én trappe til to. Til gengæld begrænser Bilag 2 afsnit 2.3.2.2.1 antallet af boligenheder pr. etage: højst 4 boligenheder på hver etage med adgang til samme flugtvejstrappe, og højst 6 pr. etage (dog maksimalt 600 m²) ved direkte adgang til sikkerhedstrappe via fælles forrum.

Hvad med dørene til kælder og loft?

Dør fra fælles trapperum, forrum eller luftsluse direkte til en etage med kælderfunktion eller til loftsrum skal mindst udføres som dør klasse EI2 60-C. Det står i Bilag 2 afsnit 4.2.6.6, og begrundelsen er ligetil: kældre og loftsrum har ofte stor brandbelastning i form af pulterrum og oplag. Kælderen er derfor den hyppigste svaghed i ældre trappeopgange.

I bygninger, hvor gulv i øverste etage ligger mellem 9,6 m og 22 m over terræn, er en enkelt dør sjældent nok. Her kan trapperummet føres til kælder, hvis adgangen sker gennem et forrum uden brandbelastning udført som selvstændig brandcelle, med døre mindst som EI2 30-C både mellem kælder og forrum og mellem forrum og trappe. Forrummet må ikke udgøre en del af gangforløbet. Bilag 2 rummer en undtagelse for bygninger op til 22 m, hvor alle boligenheder har åbne altaner, som redningsberedskabet kan redde fra - så kan forbindelsen etableres uden forrum.

Foroven gælder noget andet, end mange tror: trapperum og skakte skal føres op i tæt forbindelse med den yderste tagdækning eller afsluttes foroven med en vandret brandsektionsadskillelse mindst som EI 60 / A2-s1,d0. Ønsker ejendommen røgudluftning i toppen af trapperummet, er det en brandteknisk installation, der skal dimensioneres og dokumenteres særskilt - ikke et hul, man bare laver.

Hvad går oftest galt i gamle trappeopgange?

Den dyreste fejl er, at renoveringen bliver projekteret som en overfladesag og først i byggesagsbehandlingen viser sig at være en brandsag i brandklasse 2. Vi sidder jævnligt med den type vurdering i ældre etageejendomme, og fejlene gentager sig.

• Nedlagt bagtrappe. Omdannes bagtrappen til badeværelser eller elevator, bliver fortrappen den eneste flugtvej - og forudsætningerne for hele trapperummet ændrer sig.

• Forsatsvægge med hulrum. Bilag 2 afsnit 4.2.9 kræver, at listeværk, forsatsvægge og lignende monteres, uden at der opstår hulrum mellem væg og komplettering. Et skjult hulrum er en skjult brandvej.

• Døre uden papirer. En dør, der ligner en branddør, er ikke en branddør. Klassifikation, mærkning og eventuel lukkefunktion skal kunne fremvises.

• Gennembrydninger for nye installationer. Ny ventilation eller nye faldstammer gennem en EI 60-væg kræver dokumenteret passiv brandsikring af gennemføringen.

• Redningsåbninger, der er skiftet ud. Nye vinduer i lejlighederne kan æde af den fri åbning og påvirke, om beredskabet kan redde fra etagen. Kravene til en redningsåbning gælder uafhængigt af trappen.

Det, du selv kan konstatere fra opgangen, er de synlige ting: står der cykler og barnevogne, sidder der en el-tavle på væggen, er der løse paneler eller tæpper uden dokumentation, og er kælderdøren selvlukkende. Det, du ikke kan se, er om væggene faktisk yder EI 60, og om dørene er klassificerede. Der skal en brandteknisk rådgiver ind og vurdere det, og fra brandklasse 2 skal vurderingen bæres af en certificeret brandrådgiver.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

• Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand, Bilag 2: Præ-accepterede løsninger for etageboligbyggeri, version 1.4, 29-10-2021 (bygningsreglementet.dk)

• Bygningsreglement 2018 (BR18), §§ 20, 23, 42, 57, 96, 116, 123, 133 og 493 samt vejledning om byggesagsbehandling, afsnit 3.6 (bygningsreglementet.dk)

• Bekendtgørelse nr. 184 af 6. maj 1983 om brandsikring af beboelsesbygninger opført år 1900 og senere, § 9 (retsinformation.dk)

• Social- og Boligstyrelsen: register over certificerede brandrådgivere og statikere, tilgået august 2026 (certificering.sbst.dk)