Byggetilladelse til tilbygning og skur: Hvornår skal du søge?

En tilbygning til huset kræver byggetilladelse. Se hvornår du skal søge, hvad 50 m²-reglen for skur og carport dækker, og hvad kommunen tjekker.

NordIngeniørs rådgivende ingeniørerEfter Eurocode19. okt. 202611 min læsetid

Ja - en tilbygning til dit hus kræver som udgangspunkt byggetilladelse. Bygningsreglementet (BR18 § 2) nævner tilbygning direkte som byggearbejde, du skal søge om, før du går i gang. Undtagelsen gælder fritliggende skure, carporte, garager, drivhuse og overdækkede terrasser. De må tilsammen fylde højst 50 m² og må ikke være bygget sammen med huset (BR18 § 5).

Bygger du på selve huset, skal kommunen godkende det. Det gælder et ekstra værelse, en større stue, en udestue eller en ny 1. sal. Står den nye bygning for sig selv og er lille, kan du ofte nøjes med selv at overholde reglerne.

Kort fortalt:

Tilbygning betyder byggetilladelse: Det gælder også små tilbygninger på få m². De bliver en del af selve huset og øger etagearealet.
50 m²-reglen gælder kun småbygninger: Skur, carport, drivhus og overdækket terrasse tæller med, og grænsen er det samlede areal på grunden. Bygningerne må ikke være integreret i huset.
Fritaget betyder ikke, at der ingen regler er: Afstand til skel, højde, lokalplan og servitutter gælder stadig (BR18 § 5, stk. 3).
Statikken skal dokumenteres: En almindelig tilbygning til et parcelhus ligger typisk i konstruktionsklasse 1. Her er en certificeret statiker normalt ikke et lovkrav, men der skal stadig laves fuld statisk dokumentation.

Hvornår skal man søge byggetilladelse?

Du skal have byggetilladelsen, før byggeriet går i gang. Det gælder, når du opfører noget nyt, bygger til, laver væsentlige ombygninger, ændrer anvendelsen væsentligt eller river ned. Reglerne står i BR18 § 2. Bygger du uden tilladelse, bliver det en lovliggørelsessag, hvor kommunen kan kræve dokumentation bagefter eller i værste fald, at byggeriet ændres eller fjernes.

Gråzonen ligger typisk inde i huset. Efter BR18 § 5 kan du ombygge et enfamiliehus uden byggetilladelse, hvis ombygningen hverken ændrer anvendelsen væsentligt eller udvider etagearealet. En tilbygning udvider altid etagearealet. Derfor er den aldrig omfattet af den undtagelse, uanset hvor lille den er. Indretter du tagetagen til beboelse, kræver det også typisk byggetilladelse, fordi tagetagen ofte kommer til at tælle som nyt etageareal. Spørg kommunen, hvis du er i tvivl om din konkrete tagetage.

Der er også en undtagelse fra undtagelsen. Projekter, som ellers ikke kræver tilladelse, skal alligevel søges, hvis de kræver en helhedsvurdering efter bygningsreglementets kapitel 8 (BR18 § 5, stk. 2). Det sker typisk, når byggeriet går ud over den faste byggeret, fx bebyggelsesprocenten eller afstanden til skel. Er du i tvivl om dit projekt, giver vi et samlet overblik i artiklen om myndighedskrav i byggeriet.

Dit projekt.
En samtale.

Skal vi ringe dig op?

Skriv navn og telefon, så ringer den rette ingeniør dig op om dit projekt.

Det tager under et minut

Hvad kræver byggetilladelse - og hvad gør ikke?

På en almindelig parcelhusgrund afhænger det af to ting: om projektet øger husets etageareal, og om bygningen er sammenbygget med huset. Tabellen er vores eget overblik over typiske projekter, bygget på BR18 §§ 2, 5 og 6. Den sidste kolonne viser, hvor statikken typisk kræver opmærksomhed.

Projekt	Byggetilladelse?	Det afgør sagen	Statik at være opmærksom på
Tilbygning til huset (værelse, stue, køkken)	Ja	Tilbygning er nævnt direkte i BR18 § 2	Nyt fundament, samling til eksisterende hus, evt. bjælke over ny åbning i facaden
Udestue bygget sammen med huset	Ja	Den er integreret i den primære bygning	Vindafstivning af glasfacade, tilslutning til eksisterende væg og tag
Indretning af tagetage til beboelse	Typisk ja	Tagetagen tæller ofte som nyt etageareal	Bjælkelag og spær skal kunne bære beboelseslast
Ny 1. sal på eksisterende hus	Ja	Nyt etageareal, ny højde, evt. helhedsvurdering	Eksisterende vægge og fundament skal bære langt mere end før
Carport eller overdækket terrasse under husets tag	Ja	Den er integreret, fordi den deler tagkonstruktion med huset	Belastning på eksisterende tag og murkrone
Fritliggende skur, carport og drivhus, samlet højst 50 m²	Nej	Ikke integreret, placeret på terræn, samlet areal højst 50 m² (BR18 § 5)	Bæreevnen skal ikke eftervises ved beregning (BR18 § 6), men konstruktionen skal stadig være forsvarlig
Samme småbygninger, samlet over 50 m²	Ja	Grænsen gælder det samlede areal, ikke den enkelte bygning	Statikken dokumenteres efter de almindelige regler
Indvendig ombygning uden mere etageareal (enfamiliehus)	Normalt nej	BR18 § 5, så længe anvendelsen ikke ændres væsentligt	Fjerner du en bærende væg, skal den nye løsning stadig dimensioneres og dokumenteres

Kræver projektet byggetilladelse? Typiske projekter på en parcelhusgrund (Nordingeniørs overblik efter BR18 §§ 2, 5 og 6)

En overdækket terrasse og en udestue kan ligne hinanden, men reglerne for dem er forskellige. Forskellen er gennemgået i artiklerne om regler for overdækket terrasse og udestuer som tilbygning.

Kræver et skur byggetilladelse?

Nej, ikke så længe skuret står for sig selv og er placeret på terræn. Alle småbygninger på grunden må desuden tilsammen fylde højst 50 m². Det gælder skur, carport, garage, drivhus og overdækket terrasse (BR18 § 5). Kommer det samlede areal over 50 m², skal du søge om byggetilladelse til den nye bygning. Det gælder også, selvom den nye bygning i sig selv er lille. Reglerne her gælder fritliggende parcelhuse. Bor du i rækkehus, dobbelthus eller kædehus, kan der gælde andre arealgrænser, så tjek reglerne for din boligtype.

Mange overser, at grænsen gælder det samlede areal. Her er et regneeksempel:

I forvejen: carport på 30 m² og redskabsskur på 12 m², i alt 42 m².
Nyt skur på 6 m²: samlet 48 m². Det kan du bygge uden byggetilladelse.
Nyt skur på 10 m² i stedet: samlet 52 m². Nu skal du søge, selvom skuret kun er 10 m².

Du må gerne placere skuret tættere end 2,5 m på skel uden byggetilladelse. Til gengæld skal du overholde BR18 § 181. Ingen del af ydervægge eller tag må være højere end 2,5 m, og de sider, der vender mod skel, må tilsammen højst være 12,0 m lange. En carport på 6 m og et skur på 5 m langs samme skel giver 11 m. Så er der ikke plads til et drivhus på 2 m ved siden af.

BR18 § 6 siger, at bæreevnen for småbygninger op til 50 m² ikke skal eftervises ved beregning. Det betyder ikke, at statikken er ligegyldig. Et skur med solceller eller grønt tag eller en carport med lang spændvidde kan godt have brug for en vurdering af en ingeniør.

Hvad vurderer kommunen i en ansøgning om tilbygning?

Kommunen tjekker først, om tilbygningen holder sig inden for byggeretten i BR18 kapitel 8. For fritliggende enfamiliehuse betyder det fire ting. Bebyggelsesprocenten må højst være 30 (§ 170), og huset må have højst 2 etager og være højst 8,5 m højt (§ 176). Huset skal også ligge mindst 2,5 m fra skel, og højden må højst være 1,4 gange afstanden til skel (§ 177). Går projektet ud over de grænser, skal kommunen lave en helhedsvurdering (§ 169).

Det er ofte bebyggelsesprocenten, der sætter grænsen for, hvor stor tilbygningen kan blive. Et regneeksempel med en grund på 750 m² og et hus med 165 m² etageareal:

I dag: 165 / 750 = 22 %.
Med tilbygning på 45 m²: 210 / 750 = 28 %. Det er inden for byggeretten.
Med tilbygning på 65 m²: 230 / 750 = 30,7 %. Det er over 30 %, så projektet kræver en helhedsvurdering, og kommunen kan sige nej.

Det præcise etageareal beregnes efter reglerne i BR18 kapitel 23. Kælder, udnyttelige tagetager og visse småbygninger tæller efter særlige regler, så regn efter på din egen grund. Ligger du i et sommerhusområde, er grænsen 15 % (§ 170). En lokalplan kan også have strammere regler end bygningsreglementet.

Hvilken dokumentation kræver en tilbygning?

En tilbygning til et parcelhus ligger typisk i konstruktionsklasse 1 (KK1) og brandklasse 1 (BK1). I KK1 er en certificeret statiker normalt ikke et lovkrav. Der skal stadig laves fuld statisk dokumentation efter Eurocode (DS/EN 1990-1999), og reglerne for dokumentationen står i BR18 kapitel 28. BK1 dækker almindelige enfamiliehuse med op til 2 etager over terræn.

I vores statikopgaver på tilbygninger er det sjældent selve tilbygningen, der er svær. Det er samlingen mellem nyt og gammelt hus:

Fundament: Det nye fundament skal sætte sig lige så meget som det gamle, ellers kommer der revner i samlingen. Derfor er der ofte brug for en geoteknisk rapport, som erfaringsmæssigt koster 8.000-20.000 kr. Læs mere om fundering af nyt byggeri.
Ny åbning i facaden: Åbner du den gamle ydervæg ind til tilbygningen, skal der typisk en bjælke ind, fx en HEB- eller IPE-profil, og den skal dimensioneres.
Stabilitet: Store glaspartier og fjernede vægge kan svække husets evne til at stå imod vind. Det skal regnes igennem.
Tag: Nye spær, skotrender og sneophobning, hvor det nye tag møder det gamle.

Projektet kommer i KK2 eller højere, hvis der er vandret lejlighedsskel, mere end 2 etager over terræn eller en kompleks konstruktion, der ikke er traditionel. Så kræver reglerne en certificeret statiker. Certificeringsordningen administreres af Social- og Boligstyrelsen. Forskellen mellem klasserne er forklaret i artiklen om konstruktionsklasser, og i artiklen om certificerede statikere kan du se, hvornår der skal en certificeret statiker til.

Sådan søger du byggetilladelse til en tilbygning

Du søger om byggetilladelse digitalt via Byg og Miljø, som er den fælles løsning, kommunerne bruger til byggesager. Forløbet følger stort set altid de samme skridt, og du kan spare tid ved at afklare de svære spørgsmål tidligt. BR18 § 8 giver mulighed for en forhåndsdialog med kommunen, før du sender ansøgningen.

Tjek lokalplan og servitutter. Undtagelser i bygningsreglementet fritager dig ikke fra anden lovgivning (BR18 § 5, stk. 3).
Regn byggeretten igennem. Tjek bebyggelsesprocent, højde og afstand til skel. Brug forhåndsdialogen, hvis du er tæt på grænserne.
Få tegninger og klasser på plads. Situationsplan, plan, snit og facader samt konstruktionsklasse og brandklasse.
Send ansøgningen via Byg og Miljø. Hvis ansøgningen er komplet, kommer sagen hurtigere igennem.
Vent på tilladelsen. Du må ikke gå i gang med byggearbejdet, før du har fået tilladelsen.
Byg og saml dokumentation. Gem den statiske dokumentation og billeder af det, der bliver skjult, fx fundament og samlinger.
Færdigmeld byggeriet. Du skal færdigmelde til kommunen (BR18 § 40), og tilbygningen må ikke tages i brug uden kommunens ibrugtagningstilladelse (BR18 § 43).

Vil du have det store billede først, giver artiklen om tilbygning til hus et overblik over hele projektet fra idé til byggeri.

Hvad koster en byggetilladelse til en tilbygning?

Selve byggesagsgebyret er sjældent den store udgift. Hver kommune fastsætter sit eget gebyr, og efter vores erfaring ligger det typisk på 0-5.000 kr. Det, der koster, er det materiale, ansøgningen skal bygge på. Det gælder tegninger, statisk dokumentation og ofte en geoteknisk undersøgelse til 8.000-20.000 kr.

Byggetilladelsen er derfor en lille post i det samlede budget. Det kan til gengæld blive dyrt at springe den over. Kommunen kan kræve, at et ulovligt byggeri lovliggøres, og så skal dokumentationen laves bagefter, hvor fundament og samlinger allerede er skjult. Du kan se, hvad hele projektet typisk koster, i artiklen om priser på tilbygning.

Står du med en konkret tilbygning og vil vide, hvilken dokumentation kommunen kræver, kan du få hjælp via vores rådgivning til private. Skal der beregnes fundament, bjælker og stabilitet, hører det under vores ydelse inden for bærende konstruktioner.

Ofte stillede spørgsmål

Må jeg bygge en lille tilbygning på 10 m² uden byggetilladelse?

Nej. En tilbygning til selve huset kræver byggetilladelse efter BR18 § 2, uanset størrelse, fordi den øger husets etageareal. 50 m²-undtagelsen i BR18 § 5 gælder kun fritliggende småbygninger som skur, carport og drivhus, der ikke er bygget sammen med huset.

Hvor tæt på skel må jeg bygge et skur uden byggetilladelse?

Du må bygge tættere end 2,5 m på skel, hvis ingen del af skurets ydervægge eller tag er højere end 2,5 m, og de sider, der vender mod skel, tilsammen højst er 12,0 m lange (BR18 § 181). Det samlede areal af småbygninger på grunden må samtidig højst være 50 m².

Skal jeg have en certificeret statiker til min tilbygning?

Normalt ikke. En almindelig tilbygning til et parcelhus ligger typisk i konstruktionsklasse 1, hvor en certificeret statiker ikke er et lovkrav. Der skal dog stadig laves fuld statisk dokumentation. Først ved fx vandret lejlighedsskel, mere end 2 etager over terræn eller en kompleks, ikke-traditionel konstruktion kommer projektet i KK2 eller højere og kræver en certificeret statiker.

Kræver en udestue byggetilladelse?

Ja, hvis udestuen er bygget sammen med huset. Så er den en tilbygning eller integreret bygning og kræver byggetilladelse. Et fritliggende drivhus eller orangeri kan derimod opføres uden tilladelse, hvis alle småbygninger på grunden tilsammen højst fylder 50 m² (BR18 § 5).

Må jeg begynde at bygge, mens jeg venter på byggetilladelsen?

Nej. Du må ikke gå i gang med byggearbejdet, før tilladelsen foreligger. Når tilbygningen er færdig, skal den færdigmeldes til kommunen (BR18 § 40), og den må ikke tages i brug uden kommunens ibrugtagningstilladelse (BR18 § 43).

Kilder

Social- og Boligstyrelsen: Bygningsreglementets administrative bestemmelser (§§ 1-47), bygningsreglementet.dk, gældende udgave 2026.
Social- og Boligstyrelsen: BR18 kapitel 8 om byggeret og helhedsvurdering, bygningsreglementet.dk, gældende udgave 2026.
Bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019 om bygningsreglement 2018 med senere ændringer, Retsinformation, 2019.
Social- og Boligstyrelsen: Certificeringsordningen for statikere og brandrådgivere, certificering.sbst.dk, 2026.

Skrevet af NordIngeniørs rådgivende ingeniører

Artiklen følger Eurocode (DS/EN 1990–1999) med danske nationale annekser · Publiceret 19. oktober 2026

Artikel

Send en forespørgsel

Beskriv dit projekt — vi tager det derfra

Udfyld formularen, eller ring/skriv direkte. Det er uforpligtende.

Gratis og uforpligtende vurdering
Svar inden for 1–2 hverdage
Direkte dialog med din ingeniør

NordIngeniør — Aarhus

Gunnar Clausens Vej 19B, 1.
8260 Viby J

CVR: 43 82 87 03

NordIngeniør — Hedensted

Lunavej 1
8722 Hedensted

Send os en forespørgsel

Udfyld formularen, så kontakter vi dig inden for 1–2 hverdage.