Tilbygning pris: Hvad koster det pr. m²?

En tilbygning koster i 2025-2026 typisk 15.000-25.000 kr. pr. m² - altså cirka 300.000-600.000 kr. for 20 m² og op mod 1,2 mio. kr. for 40 m². Prisen afhænger mest af materialevalg, om der skal køkken eller bad med, jordbunden og den statik- og byggesagsdokumentation, der følger med. Ingeniørdelen fylder oftest mindre, end folk tror.

Godt at vide: En tilbygning er en byggesag. Uanset pris skal der laves statisk dokumentation, og kommunen skal give byggetilladelse, før første spadestik. Begge dele hører hjemme i budgettet fra dag ét - ikke som en overraskelse undervejs.

Det korte overblik

• Kvadratmeterpris: 15.000-25.000 kr./m² for en almindelig tilbygning; 25.000-35.000 kr./m², hvis der skal køkken eller bad ind.

• Materiale betyder meget: træ er typisk billigst pr. m², mursten dyrere, men mere robust på den lange bane.

• De skjulte poster: geoteknisk undersøgelse (8.000-20.000 kr.) og byggesagsgebyr (0-5.000 kr.) glemmes ofte i det første overslag.

• Ingeniør er ikke luksus: de fleste parcelhus-tilbygninger er konstruktionsklasse 1, hvor certificeret statiker sjældent er lovkrav - men fuld statisk dokumentation skal stadig laves.

• Jordbunden kan vælte budgettet: dårlig bæreevne betyder ekstra fundering, og det ser man først, når der graves.

Hvad koster en tilbygning pr. m²?

En almindelig tilbygning ligger i 2025-2026 på 15.000-25.000 kr. pr. m², mens tilbygninger med køkken eller bad ofte rammer 25.000-35.000 kr. pr. m². De tal går igen på tværs af de danske byggefirmaers offentlige prisguider. Materiale og indretning trækker mest: en tilbygning i træ er typisk billigere pr. m² end mursten.

Ganger du kvadratmeterprisen op, får du et realistisk startbudget. Herunder er de prisspænd, der oftest optræder, sat på almindelige tilbygningsstørrelser.

Typiske totalpriser for en tilbygning efter størrelse (markedstal 2025-2026)

Spændene er brede, fordi to tilbygninger på samme antal kvadratmeter sagtens kan koste dobbelt så meget som hinanden. En uisoleret gæstestue er noget helt andet end et køkken-alrum med gulvvarme, store vinduespartier og nyt tag, der skal bindes sammen med det eksisterende hus.

Hvad går pengene til?

Størstedelen af prisen på en tilbygning er håndværk og materialer - selve råhuset, tag, facade, vinduer og overflader. Men der ligger flere faste poster udenom, som mange glemmer i det første overslag: geoteknik, statik og byggesag. Tabellen herunder viser fordelingen, som vi ser den på private projekter hver uge.

Sådan fordeler udgifterne til en tilbygning sig - set fra ingeniørens side (Nordingeniør, 2026)

Pointen er ikke, at ingeniørdelen er dyr - den er den ofte ikke. Pointen er, at posterne til geoteknik, byggesag og den bjælke, der skal bære, når du gennembryder den bærende ydervæg ind til tilbygningen, skal med i budgettet fra start. Ellers rykker de sig fra "overraskelse" til "budgetsprængning".

Hvorfor svinger prisen så meget?

Prisen på en tilbygning svinger, fordi fem faktorer trækker i hver sin retning: materiale, installationer, jordbund, grund og landsdel. En tilbygning med bad i hovedstadsområdet på blød jord kan koste dobbelt så meget pr. m² som en simpel træudvidelse på fast bund i Jylland. De vigtigste prisdrivere er:

• Køkken eller bad: installationer til el og vand plus hårde hvidevarer skubber kvadratmeterprisen op i 25.000-35.000 kr./m².

• Materialevalg: træ er typisk billigst, mursten dyrere, men mere robust. Store glaspartier og fladt tag koster ekstra.

• Jordbunden: er bæreevnen dårlig, skal der mere fundering til - og det ser man først, når den geotekniske undersøgelse er lavet.

• Sammenbygning med huset: at åbne facaden og bære lasten korrekt kræver statiske beregninger og ofte en HEB- eller IPE-profil.

• Geografi: håndværkerpriser og materialeomkostninger er højere i og omkring de store byer.

Hvornår skal der en ingeniør på - og hvad koster det?

Der skal en ingeniør på stort set alle tilbygninger, fordi der altid skal laves statisk dokumentation for de nye bærende dele og for samlingen med det eksisterende hus. De fleste tilbygninger på et almindeligt parcelhus falder i konstruktionsklasse 1 (KK1). Her er en certificeret statiker sjældent et lovkrav ifølge Bygningsreglementet (BR18) - men den fulde statiske dokumentation skal stadig udarbejdes.

Ingeniørens arbejde handler især om to ting: at dimensionere den bjælke, der bærer, når facaden åbnes ind til tilbygningen, og at sikre fundering og jordbund. Er jorden blød, kan der blive behov for ekstra fundering - og bygger man forkert, risikerer man revner og sætningsskader senere. Det er billigere at få det rigtigt fra start end at udbedre bagefter.

Er du i tvivl om, hvornår en certificeret statiker er nødvendig, afhænger det af konstruktionens kompleksitet. KK2 og opefter - hvor en certificeret statiker efter Social- og Boligstyrelsens ordning bliver et krav - indtræffer først ved komplekse eller ikke-traditionelle konstruktioner, vandret lejlighedsskel eller mere end to etager - ikke ved en almindelig parcelhus-tilbygning. Vi tilbyder rådgivning til boligejere, der skal have styr på netop den vurdering.

Hvilke myndighedskrav og gebyrer gælder?

En tilbygning kræver næsten altid byggetilladelse fra kommunen, før du må gå i gang, jf. Bygningsreglementet (BR18). Kommunen kan opkræve et byggesagsgebyr, der typisk ligger mellem 0 og 5.000 kr. afhængigt af kommune. Til ansøgningen skal der som minimum bruges tegninger og statisk dokumentation for de bærende konstruktioner.

Brandmæssigt er et almindeligt enfamiliehus i én til to etager omfattet af risikoklasse 1 og kan typisk opføres i brandklasse 1 (BK1) med præaccepterede løsninger. Husk også kravene til redningsåbninger i nye opholdsrum: en redningsåbning skal have en fri højde på mindst 0,6 m og en fri bredde på mindst 0,5 m, hvor højde og bredde tilsammen er mindst 1,5 m, og afstanden fra gulv til åbningens underkant må højst være 1,2 m. Skal tilbygningen have vinduer, der fungerer som redningsåbning, er det værd at vide, at et topstyret vindue æder af den frie højde, fordi rammen bliver hængende i åbningen.

Vil du have et konkret prisoverslag, der også dækker statik, geoteknik og byggesag på netop dit hus, kan du få et konkret overslag hos os - vi laver dimensionering af bærende konstruktioner på private tilbygninger hver uge.

Kilder

• Bygningsreglementet (BR18) - krav til statisk dokumentation, konstruktionsklasser, byggetilladelse og redningsåbninger, bygningsreglementet.dk (tilgået 2026)

• Social- og Boligstyrelsen - certificeringsordningen for statikere og brandrådgivere, certificering.sbst.dk (tilgået 2026)

• Nordingeniørs egne projekterfaringer og prisintervaller for geoteknik, byggesag og statik (2026)

• Markedspriser pr. m² og totalpriser er et gennemsnit af danske byggefirmaers offentlige prisguider (2025-2026)