Tilbygning af 1. sal: pris, statik og regler

Hvad koster en tilbygning af 1. sal?

En 1. sal koster som udgangspunkt det samme pr. m² som en almindelig tilbygning, altså 15.000-25.000 kr. pr. m² uden bad og køkken og 25.000-35.000 kr. pr. m² med vådrum, ifølge Nordingeniørs prisguide (2026). Men en 1. sal har poster, som en tilbygning i stueplan ikke har: Det gamle tag skal af, der skal bygges en trappe, og huset nedenunder skal måske forstærkes.

Rådgivningen udgør en mindre del af budgettet, men det er den, der bestemmer resten. Viser beregningen, at fundamentet skal forstærkes, bliver projektet et andet, end hvis ydervæggene kan bære uden ændringer. Den slags vil du gerne vide, før du har bestilt tegninger.

Prisposter ved en tilbygning af 1. sal (Nordingeniørs intervaller, 2026)

Regneeksempel: En bungalow får en ny 1. sal på 80 m² uden bad. 80 m² × 15.000-25.000 kr. giver 1.200.000-2.000.000 kr. Lægger du statiker (15.000-40.000 kr.), geoteknik (8.000-20.000 kr.) og gebyr (0-5.000 kr.) oveni, ender du på ca. 1.223.000-2.065.000 kr. Forstærkning af fundament og ydervægge er ikke med, og det er netop den post, der kan flytte budgettet mest. Du kan se en uddybning af priserne i Nordingeniørs artikel om hvad en statiker koster.

Kan mit hus bære en ekstra etage?

Det kan kun en statisk beregning svare på. Ingeniøren regner på, om ydervæggene kan tage lasten fra nyt dæk, nye vægge og nyt tag, om fundamentet kan føre den ned i jorden, og om huset stadig er stabilt mod vind. Normgrundlaget er Eurocodes fra Dansk Standard (DS/EN 1990-1999), og vindlasten regnes efter DS/EN 1991-1-4.

Vi gennemgår typisk tre ting:

1. Fundamentet: Hvor dybt det går, hvor bredt det er, og hvad det står på. Kendes jorden ikke, bestiller man en geoteknisk rapport.

2. Ydervæggene: Murværk, letbeton og bindingsværk kan tåle meget forskellige laster. Huller til vinduer og døre svækker væggen og tæller derfor med.

3. Stabiliteten: Et højere hus fanger mere vind. Gavle og dæk skal kunne fungere som skiver, der fører kræfterne ned til funderingen.

Er fundamentet for svagt, kan det ofte forstærkes ved understøbning. Alternativt kan den nye etage bygges, så den hviler på nye søjler med egne fundamenter. Begge dele virker, men det er arbejde, der skal ind i budgettet fra starten.

Hvorfor er en bungalow et særtilfælde?

En bungalow er bygget til én etage, og det kan ses på konstruktionen. Mange bungalows har gitterspær, der spænder fra ydervæg til ydervæg, så indervæggene ikke bærer noget. Når taget fjernes, er der ingen bærende linjer midt i huset, og det nye etagedæk skal enten spænde hele vejen eller have nye bærende vægge eller søjler ført helt ned til fundament.

Bungalowens loft kan heller ikke uden videre bruges som gulv. Typisk hænger det i spærene og er ikke dimensioneret til at blive gået på. I praksis skal der bygges et nyt etagedæk, og trappen kræver et nyt trappehul, der planlægges sammen med dækket. Den gode nyhed er, at en bungalow tit har en enkel, rektangulær grundplan, som er let at regne på og bygge ovenpå.

Kræver en 1. sal byggetilladelse?

Ja. En ny etage ændrer husets bærende konstruktioner, så den kræver byggetilladelse efter Bygningsreglementet (BR18). Har området ikke en lokalplan, giver BR18 § 176 ret til op til 2 etager, så længe ingen del af ydervæg eller tag er hævet mere end 8,5 m over terræn. BR18 § 177 sætter derudover et skråt højdegrænseplan på 1,4 gange afstanden til naboskel og sti.

Bebyggelsesprocenten overser mange. Efter BR18 § 170 er grænsen 30 % for fritliggende enfamiliehuse i parcelhusområder, og en 1. sal tæller med i etagearealet. Et eksempel: Ligger en bungalow på 140 m² på en grund på 700 m², er bebyggelsesprocenten 20 %. Bygger du en 1. sal på 70 m², rammer du præcis 30 %. Går du op i fuld størrelse med 140 m², kommer du op på 40 % og skal have en helhedsvurdering fra kommunen. Se mere i guiden til byggetilladelse til tilbygning.

Soveværelser på 1. salen skal også overholde brandkravene. Hvert rum til overnatning skal typisk have en redningsåbning på mindst 0,6 m i bredden og 0,5 m i højden, hvor bredde og højde tilsammen er mindst 1,5 m. Betjeningshøjden må højst være 1,2 m. Vær opmærksom på topstyrede vinduer: rammen bliver hængende i åbningen og tager af den fri højde. Et tophængt vindue fungerer anderledes, så vinduestypen skal vælges med målene for øje.

Hvilken konstruktionsklasse er en 1. sal?

En 1. sal på et almindeligt enfamiliehus er typisk konstruktionsklasse 1 (KK1). KK1 dækker parcel-, række- og sommerhuse uden vandret lejlighedsskel med højst 2 etager over terræn og 1 under, når indgrebet er simpelt og traditionelt. Her er en certificeret statiker efter Social- og Boligstyrelsens certificeringsordning typisk ikke et lovkrav, men den fulde statiske dokumentation skal stadig laves.

KK2 eller højere bliver først aktuelt ved komplekse eller utraditionelle konstruktioner, ved vandret lejlighedsskel, eller hvis huset kommer over 2 etager. Det kan fx ske, hvis du både har kælder, stueetage og ny 1. sal og samtidig udnytter tagetagen. Brandmæssigt hører et almindeligt enfamiliehus på op til 2 etager under brandklasse 1 (BK1). Læs mere om konstruktionsklasserne og hvad de betyder for dokumentationen.

1. sal eller tilbygning i stueplan?

En 1. sal giver flere m² uden at tage af haven, men den er mere kompleks at bygge end en tilbygning i stueplan. Ved en tilbygning kan husets eksisterende konstruktion som regel blive stående, og du kan bo i huset imens. En 1. sal kræver, at taget kommer af, og belaster bygningen, der står der i forvejen. BR18 regner etageareal ens for begge løsninger.

1. sal sammenlignet med tilbygning i stueplan

Overvejer du en klassisk udvidelse i stedet, gennemgår artiklen om tilbygning til hus statikken og fundamentet i den løsning.

Hvornår skal ingeniøren ind i projektet?

Ingeniøren skal ind, før arkitekten tegner det endelige projekt. Vi sidder jævnligt med 1. sals-projekter, hvor tegningerne er færdige, før nogen har regnet på fundamentet. Så skal der tegnes om, og det koster tid og penge. Den statiske dokumentation skal under alle omstændigheder indgå i byggesagen hos kommunen efter BR18.

En realistisk rækkefølge ser sådan ud:

1. Skitse og afklaring: Tjek lokalplan, bebyggelsesprocent og højdegrænser.

2. Statisk forundersøgelse: Kan fundament og ydervægge bære, og er der brug for geoteknik?

3. Projektering: Arkitekt og ingeniør tegner og regner sammen, herunder dæk, tag og stabilitet.

4. Ansøgning: Byggetilladelse, hvor den statiske dokumentation indgår i byggesagen.

5. Udførelse: Kontrol af de bærende dele undervejs, så dokumentationen holder.

Nordingeniør laver statik og bærende konstruktioner til 1. sals-projekter, og vores rådgivning til private starter netop med forundersøgelsen. Har du tegninger eller fotos af huset, kan du sende dem til os og få en første vurdering.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

• Bygningsreglementet (BR18), §§ 170, 176 og 177 - Social- og Boligstyrelsen, bygningsreglementet.dk (2018, gældende 2026)

• Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 - Retsinformation (2026)

• Certificeringsordningen for statikere og konstruktionsklasser - Social- og Boligstyrelsen, certificering.sbst.dk (2026)

• DS/EN 1990-1999 (Eurocodes) og DS/EN 1991-1-4 (vindlast) - Dansk Standard (2026)

• Nordingeniør: Tilbygning pris og Statiker pris (2026)