Brandteknisk dokumentation: krav, indhold og proces i BR18
Brandteknisk dokumentation er den samlede dokumentation, der viser kommunen, at et byggeri opfylder bygningsreglementets brandkrav. Kravene står i BR18 kapitel 29 (§ 506-522), og dokumentationen omfatter blandt andet brandstrategirapport, brandplaner, kontrolplan og en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan. Omfanget følger byggeriets brandklasse - fra BK1 til BK4.
Kort fortalt
Samme sag, to navne: "branddokumentation" og "brandteknisk dokumentation" er hverdagsordene for det, BR18 formelt kalder dokumentation af brandforhold.
Brandklassen styrer omfanget: i brandklasse 1 dokumenteres forenklet efter § 521, mens brandklasse 2-4 udløser den faste dokumentliste i § 507.
Certificeret brandrådgiver er kun lovkrav i brandklasse 2-4 - og i brandklasse 4 skal der desuden være en certificeret tredjepart, jf. § 508, stk. 2.
To milepæle: starterklæring (§ 508) hører til byggetilladelsen, sluterklæring (§ 509) til ibrugtagningen.
Pris: der er ingen fast takst - brandklassen og kravet om certificering driver rådgiverhonoraret, og kommunens byggesagsgebyr opkræves separat efter medgået tid.
Hvad er brandteknisk dokumentation?
Brandteknisk dokumentation er den skriftlige og tegningsmæssige redegørelse for, hvordan et byggeri lever op til brandkravene - og hvordan brandsikkerheden holdes ved lige, mens bygningen bruges. BR18 § 506 fastslår netop det dobbelte formål: byggeriet skal både være projekteret og udført forsvarligt, og sikkerhedsniveauet skal opretholdes i bygningens levetid.
I daglig tale hedder det branddokumentation. I BR18 kapitel 29 om dokumentation af brandforhold dækker reglerne § 506 til § 522, hvor § 522 er ophævet. Der er ingen faglig forskel på betegnelserne - kommunen, brandrådgiveren og byggesagsbehandleren mener det samme.
Dokumentationen er ikke ét dokument, men en mappe. Den hænger sammen med byggeriets overordnede brandstrategi og med de konkrete løsninger på tegningerne: flugtveje, brandsektionering, bærende konstruktioners brandmodstand og de brandtekniske installationer.
Hvad skal branddokumentationen indeholde?
Branddokumentationen består af brandstrategirapport, brandplaner, funktionsbeskrivelser, kontrolplan, kontrolrapporter og en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan. Hele listen står i BR18 § 507 og gælder brandklasse 2-4, mens brandklasse 1 dokumenteres forenklet efter § 521 og bygningsreglementets præaccepterede løsninger. Tabellen nedenfor samler dokumenterne med paragrafhenvisning.
Dokument | Paragraf i BR18 | Brandklasse 1 | Brandklasse 2-4 |
|---|---|---|---|
Dokumentation for indplacering i brandklasse | § 511 (BK1: § 521) | Ja | Ja |
Brandstrategirapport | § 512 | Nej - erstattes af præaccepterede løsninger | Ja |
Brandplaner (flugtveje, sektionering, installationer) | § 513 | Ja, i forenklet form | Ja |
Pladsfordelingsplaner | § 514 | Ikke relevant | Ved rum til flere end 150 personer |
Dokumentation for redningsberedskabets indsatsmuligheder | § 510 | Indgår i de præaccepterede løsninger | Ja |
Brandteknisk dimensioneringsrapport | § 516 | Nej | Ved beregningsmæssig dokumentation |
Funktionsbeskrivelse af brandtekniske installationer | § 517 | Kun simple installationer | Ja |
Kontrolplan og kontrolrapporter | § 518 og § 519 | Ja, forenklet | Ja |
Drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan (DKV) | § 520 | Hvor der er brandtekniske installationer | Ja |
Starterklæring og sluterklæring | § 508 og § 509 | Nej | Ja - fra certificeret brandrådgiver |
Brandteknisk dokumentation efter BR18 kapitel 29 - dokument for dokument
Kolonnen for brandklasse 1 er en praktisk udlægning af § 521, som kræver dokumentation efter principperne i bygningsreglementets vejledning - ikke en paragraf-for-paragraf-liste på linje med § 507. Er du i tvivl om din indplacering, starter det hele med de fire brandklasser og risikoklasserne.
Skal et parcelhus have brandteknisk dokumentation?
Ja. Et almindeligt enfamiliehus ligger typisk i risikoklasse 1 og brandklasse 1, hvor brandsikkerheden dokumenteres med bygningsreglementets præaccepterede løsninger. Der er ikke krav om en certificeret brandrådgiver, men dokumentationen skal stadig laves og vedlægges byggeansøgningen. Brandklasse 1 forudsætter efter BR18 § 493, at bygningsafsnittet er i risikoklasse 1 og anvendelseskategori 1, har et samlet etageareal på højst 600 m², og at der kun bruges simple brandtekniske installationer og håndslukningsudstyr.
I praksis handler det for private ofte om nogle få, meget konkrete forhold: at der er en godkendt flugtvej fra hvert soverum, at loftrum og skunk er brandmæssigt adskilt, og at brændeovn og skorsten er placeret korrekt. Kravene til redningsåbninger er præcise i de præaccepterede løsninger for enfamiliehuse: fri højde mindst 0,6 m, fri bredde mindst 0,5 m, højde plus bredde mindst 1,5 m, og højst 1,2 m fra overkant gulv til underkant af åbningen. Sidder underkanten mindre end 2,0 m over terræn, kan højden dog udføres med mindst 0,5 m.
Godt at vide: at der ikke er krav om en certificeret brandrådgiver i brandklasse 1, betyder ikke, at brandforholdene er fritaget for dokumentation. Kommunen kan afvise byggeansøgningen alene på manglende branddokumentation - også på en tilbygning på 30 m².
Hvem må udarbejde brandteknisk dokumentation?
I brandklasse 2-4 skal der være tilknyttet en certificeret brandrådgiver, som underskriver starterklæring (§ 508) og sluterklæring (§ 509). I brandklasse 4 skal der desuden være en certificeret tredjepart, der afgiver sin egen starterklæring efter § 508, stk. 2. I brandklasse 1 er der ingen certificeringskrav - her kan den projekterende eller en brandteknisk rådgiver udarbejde dokumentationen.
Certificeringen er personlig og knyttet til brandklasser, ikke til firmaet. En rådgiver certificeret til brandklasse 2 må derfor ikke uden videre skrive under på et brandklasse 3-projekt. Reglerne står i bekendtgørelse nr. 1693 af 12. december 2023 om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet, og alle certificerede rådgivere er offentligt søgbare i Social- og Boligstyrelsens register over certificerede brandrådgivere og statikere. Vi løser opgaven via certificeret brandrådgivning, og du kan læse mere om rollefordelingen i vores gennemgang af hvad en brandteknisk rådgiver laver.
Hvad koster brandteknisk dokumentation?
Der er ingen fast takst på brandteknisk dokumentation - prisen følger brandklassen, fordi den bestemmer både antallet af dokumenter og kravet om certificering. Brandklasse 1 klares med forenklet dokumentation uden certificeret rådgiver, mens brandklasse 2-4 udløser hele dokumentlisten i § 507 plus start- og sluterklæring. Bed derfor om et tilbud på det konkrete projekt, og hold rådgiverhonoraret adskilt fra kommunens byggesagsgebyr. Tabellen viser, hvad der reelt flytter prisen.
Brandklasse | Hvad den dækker (BR18 § 493) | Dokumentationsmetode | Krav om certificering |
|---|---|---|---|
BK1 | Risikoklasse 1, anvendelseskategori 1, samlet etageareal højst 600 m² - fx enfamiliehus | Præaccepterede løsninger, forenklet dokumentation efter § 521 | Ingen |
BK2 | Byggeri i risikoklasse 1-3 | Præaccepterede løsninger med begrænsede afvigelser, fuld dokumentation efter § 507 | Certificeret brandrådgiver |
BK3 | Byggeri i risikoklasse 1-3, hvor der regnes og analyseres | Brandteknisk begrundet vurdering, komparativ analyse eller brandteknisk dimensionering (§ 516) | Certificeret brandrådgiver |
BK4 | Byggeri i risikoklasse 1-4 med metoder ud over dem, brandklasse 3 tillader | Andre metoder, herunder forsøg og særlige beregningsmodeller | Certificeret brandrådgiver og certificeret tredjepart (§ 508, stk. 2) |
Brandklassen bestemmer dokumentationsvej og certificeringskrav - og dermed prisen
Kommunens byggesagsgebyr er en selvstændig post oven i rådgivningen. Gebyret opkræves efter medgået tid, og timeprisen fastsættes lokalt: Lolland Kommune opkræver 700 kr. i timen i 2026, mens Hørsholm Kommune opkræver 920 kr. i timen (kommunernes egne takstsider, 2026). Flere kommuner har helt afskaffet byggesagsgebyret, så tjek din egen kommunes takstblad, inden du sætter tal på budgettet. Skal brandsikringen også projekteres ind i konstruktionerne, hører det under brandprojektering.
Hvornår i byggesagen skal dokumentationen laves?
Branddokumentationen deles i to bunker med hver sin milepæl: den ene skal med i byggeansøgningen, den anden afleveres før ibrugtagningstilladelsen. I brandklasse 2-4 markeres de to punkter formelt af starterklæringen (§ 508) og sluterklæringen (§ 509) fra den certificerede brandrådgiver.
Før byggeansøgning: indplacering i risikoklasse og brandklasse, brandstrategi og de første brandplaner.
Sammen med ansøgningen: starterklæring, kontrolplan for projektering og udførelse samt dokumentation for indplaceringen.
Under projektering: brandplaner, funktionsbeskrivelser og eventuel brandteknisk dimensionering færdiggøres.
Under udførelse: kontrollen gennemføres og dokumenteres i kontrolrapporter (§ 519).
Før ibrugtagning: sluterklæring og drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan (§ 520) afleveres til kommunen.
Rækkefølgen er ikke til forhandling. Bliver brandforholdene først taget alvorligt, når huset står råt, ender det ofte med ændringer i bærende konstruktioner - og dermed en ny runde i byggeprocessens rådgivningsspor.
Hvad går oftest galt i branddokumentationen?
Den typiske forsinkelse skyldes ikke fagligt indhold, men huller i kæden: dokumentationen beskriver én løsning, mens byggepladsen udfører en anden, og kontrolrapporterne efter BR18 § 519 mangler. Så kan sluterklæringen efter § 509 ikke skrives under, og ibrugtagningstilladelsen trækker ud - selv om selve brandsikringen er i orden.
De tre knaster, vi oftest møder i sagerne:
DKV-planen glemmes: drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplanen efter § 520 er et krav ved brandtekniske installationer og opdages ofte først til sidst.
Brandmodstand mangler på stålet: en udvekslet HEB- eller IPE-profil skal ofte beskyttes, se brandsikring af stål og passiv brandsikring.
Anvendelsen ændres uden ny dokumentation: laves erhvervslokaler om til boliger, skifter risikoklassen - og så holder den gamle branddokumentation ikke.
Er brandteknisk og statisk dokumentation det samme?
Nej. Brandteknisk dokumentation følger BR18 kapitel 29 (§ 506-522) og handler om brandsikkerhed, mens statisk dokumentation følger kapitel 28 (§ 494-505) og handler om bærende konstruktioner. De to spor kører parallelt i samme byggesag, har hver sin klasseinddeling og hver sin certificeringsordning.
Brandklasserne hedder BK1-BK4 og fastlægges efter BR18 kapitel 27 om indplacering i brandklasse, mens konstruktionsklasserne hedder KK1-KK4. For et almindeligt parcelhus er hovedreglen konstruktionsklasse 1, hvor en certificeret statiker typisk ikke er lovkrav - men den statiske dokumentation skal stadig udarbejdes fuldt ud. De to spor mødes i praksis, når en bærende bjælke også skal have en brandmodstand. Skal du have begge dele på plads i samme projekt, kan du tage fat i os med tegningerne.
Ofte stillede spørgsmål
Er branddokumentation og brandteknisk dokumentation det samme?
Ja. Begge dele er hverdagsord for det, bygningsreglementet formelt kalder dokumentation af brandforhold, og som er beskrevet i BR18 kapitel 29 (§ 506-522). Kommunen, brandrådgiveren og byggesagsbehandleren bruger ordene i flæng om den samme mappe med brandstrategi, brandplaner, kontrolplan og erklæringer.
Kræver en tilbygning til et parcelhus brandteknisk dokumentation?
Ja. Selv en lille tilbygning kræver dokumentation af brandforholdene, typisk i brandklasse 1 efter BR18 § 521 med præaccepterede løsninger. Der er normalt ikke krav om en certificeret brandrådgiver, men flugtveje, redningsåbninger og brandmæssig adskillelse skal beskrives og vedlægges byggeansøgningen.
Hvad sker der, hvis dokumentationen mangler ved ibrugtagning?
Kommunen udsteder ikke ibrugtagningstilladelse, før branddokumentationen er fyldestgørende. I brandklasse 2-4 kræver det sluterklæring efter BR18 § 509 samt kontrolrapporter (§ 519) og drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan (§ 520). Uden dem må byggeriet ikke lovligt tages i brug, uanset at det står færdigt.
Hvor længe skal branddokumentationen gemmes?
Den skal følge bygningen. BR18 § 506 slår fast, at brandsikkerhedsniveauet skal opretholdes i bygningens levetid, og drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplanen efter § 520 er netop redskabet til det. Ved ejerskifte, ombygning eller ændret anvendelse er den eksisterende dokumentation udgangspunktet for den næste byggesag.
Kilder
Bygningsreglementet BR18, kapitel 29 - Dokumentation af brandforhold, § 506-522 (§ 522 ophævet), Social- og Boligstyrelsen, hentet august 2026
Bygningsreglementet BR18, kapitel 27 - Brandklasser, § 490-493, Social- og Boligstyrelsen, hentet august 2026
Bygningsreglementet BR18, kapitel 28 - Dokumentation af bærende konstruktioner, § 494-505, Social- og Boligstyrelsen, hentet august 2026
Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand, præaccepterede løsninger for enfamiliehuse (redningsåbninger), Social- og Boligstyrelsen
Bekendtgørelse nr. 1693 af 12. december 2023 om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet
Social- og Boligstyrelsens register over certificerede brandrådgivere og statikere, certificering.sbst.dk
Byggesagsgebyr og timepriser 2026: Lolland Kommune og Hørsholm Kommune, kommunernes egne takstsider
Send en forespørgsel
Beskriv dit projekt — vi tager det derfra
Udfyld formularen, eller ring/skriv direkte. Det er uforpligtende.
- Gratis og uforpligtende vurdering
- Svar inden for én arbejdsdag
- Direkte dialog med din ingeniør
NordIngeniør — Aarhus
Gunnar Clausens Vej 19B, 1.8260 Viby J
CVR: 43 82 87 03
NordIngeniør — Hedensted
Lunavej 18722 Hedensted
Send os en forespørgsel
Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.