Konstruktionsdokumentation: Hvad kræver BR18 af dit byggeri?

Hvad kræves i konstruktionsklasse 1?

I konstruktionsklasse 1 skal dokumentationen indeholde relevante dele af A1-A4 og B1 (BR18 § 504). "Relevante dele" betyder, at omfanget skal passe til opgaven. Det betyder ikke, at du kan springe dokumentationen over. Samtidig kræver § 503 og § 504, stk. 4, at dokumentationen begrunder, hvorfor byggeriet hører til i KK1.

KK1 er hovedreglen for almindelige enfamiliehuse ved simple og traditionelle indgreb. Det dækker parcel-, række- og sommerhuse uden vandret lejlighedsskel og med højst 2 etager over og 1 under terræn. Det gælder også, når du fjerner en bærende væg, bygger til eller udnytter tagetagen. Her er en certificeret statiker typisk ikke et lovkrav, men den fulde statiske dokumentation skal stadig laves.

KK2 og højere kommer først på tale ved komplekse eller utraditionelle konstruktioner, vandret lejlighedsskel eller mere end 2 etager. Så kræver BR18 § 496 også en starterklæring og en sluterklæring. § 498 kræver, at starterklæringen udarbejdes af en certificeret statiker. Er du i tvivl om, hvilken klasse dit projekt hører til, kan du læse mere i vores gennemgang af konstruktionsklasserne og deres krav.

BR18 § 504, stk. 5 tillader, at kravene fraviges helt eller delvist, hvis det på anden måde kan dokumenteres, at kravene til de bærende konstruktioner er opfyldt. Beviset skal stadig føres. Det kan bare ske i en anden form.

Hvad er konstruktionsberegninger?

Konstruktionsberegninger kaldes oftest statiske beregninger og er A2 i dokumentationen. Det er de beregninger, der viser, at bjælker, søjler, vægge, tag og fundament kan bære lasterne med den nødvendige sikkerhed. I Danmark er Eurocodes (DS/EN 1990-1999) grundlaget, sammen med de danske nationale annekser fra Dansk Standard.

En konstruktionsberegning til et typisk boligprojekt dækker især:

• Laster: Egenvægt, nyttelast, sne og vind efter Eurocode 1 (DS/EN 1991). Se også vores artikel om beregning af vindlast.

• Bæreevne: Kan bjælken, søjlen eller væggen holde til belastningen uden at bryde?

• Stabilitet: Står huset stadig stabilt sideværts, når en afstivende væg eller skive fjernes eller ændres?

• Nedbøjning: Bøjer bjælken så lidt, at lofter, vægge og døre ikke revner eller klemmer?

• Vederlag og samlinger: Kan de steder, hvor lasten overføres, holde til trykket?

Vil du vide mere om regnemetoderne, kan du læse hvorfor statiske beregninger er afgørende for dit byggeprojekt. Du kan også se, hvordan en stålbjælke dimensioneres i praksis.

Fundament og statik: hvorfor hører de sammen?

Fundamentet er en fast del af de statiske beregninger, fordi enhver last, der flyttes i huset, skal følges ned gennem konstruktionen og ud i jorden. Statikken stopper altså ikke ved gulvet. Jordens bæreevne og sætninger regnes efter Eurocode 7 (DS/EN 1997), som er normen for geoteknik.

Et eksempel: Når en bærende væg erstattes af en bjælke, lander hele lasten på to punkter i stedet for at fordele sig langs væggen. Ingeniøren skal derfor tjekke, om det eksisterende fundament kan tage de koncentrerede laster, eller om der skal støbes et punktfundament under hver ende. Ved en tilbygning skal det nye fundament dimensioneres, og det skal vurderes, hvordan det spiller sammen med husets eksisterende fundering.

Kendes jordbundsforholdene ikke, eller er der tegn på fyld eller blød bund, skal der en geoteknisk rapport til. En geoteknisk undersøgelse koster typisk 8.000-20.000 kr. ifølge vores egen prisoversigt. Det beløb tjener sig hurtigt hjem, hvis alternativet er et fundament, der sætter sig.

Eksempel: dokumentationen bag en fjernet bærende væg

Et typisk privat projekt er at fjerne en bærende væg mellem køkken og stue i et parcelhus i ét plan. Opgaven hører normalt til i konstruktionsklasse 1, og dokumentationen dækker i praksis de her punkter i rækkefølge:

1. A1 Konstruktionsgrundlag: Husets opbygning, laster fra tag og loft, normgrundlaget (Eurocode) og begrundelsen for, at projektet hører til i KK1.

2. A2 Statiske beregninger: Dimensionering af en HEB- eller IPE-profil, kontrol af nedbøjning og vederlag i begge ender.

3. A2 videre ned: De to punktlaster fra bjælken følges ned til fundamentet, og det vurderes, om det eksisterende fundament er stort nok.

4. A3 Tegninger: Plan og snit med profil, understøtninger, samlinger og eventuel brandbeskyttelse af stålet.

5. B1 Projektredegørelse: Hvem har projekteret, hvad dokumentationen dækker, og hvilke forudsætninger udførelsen bygger på, fx midlertidig afstivning under arbejdet.

Dokumentationen er kun en del af den samlede regning. Ifølge vores guide til nedrivning af væg ligger hele projektet med ingeniør, stål, håndværkere og byggesag typisk på 45.000-120.000 kr.

Hvornår skal dokumentationen ligge klar?

Dokumentationen skal være klar, før nogen rører de bærende konstruktioner, for det er den, der fortæller håndværkeren, hvad der skal bygges. BR18 § 495 kræver dokumentation for, at kravene overholdes både under udførelsen og i det færdige byggeri. Så den skal holde både på papiret og på byggepladsen.

Hvad kommunen beder om, og hvornår, varierer fra sag til sag. Ved færdigmeldingen skal dokumentationen passe med det byggeri, der faktisk står der. Derfor findes A4 Konstruktionsændringer: Bliver en profil byttet eller en understøtning flyttet undervejs, skal ændringen også dokumenteres. Byggesagsgebyret hos kommunen ligger typisk på 0-5.000 kr. ifølge vores egen prisoversigt.

Ved større projekter i KK2-4 bruges DS 1140 typisk som ramme for kontrollen af udførelsen, altså kontrolplanen (B2.2) og det løbende fagtilsyn. I KK1 er kravene lettere, men det er stadig en god idé at få ingeniøren til at se bjælke og vederlag, før de bliver muret inde.

Hvad kan du selv tjekke i dokumentationen?

Som bygherre kan du selv tjekke fem ting i dokumentationen uden at kunne regne statik: konstruktionsklassen, normgrundlaget, fundamentet, sammenhængen mellem tegning og beregning og navnet på den ansvarlige. Kravet bag er BR18 § 494, der siger, at dokumentationen skal være "dækkende, konsistent, retvisende, samlet og udgøre et hele".

• Konstruktionsklasse med begrundelse: Står der, hvilken klasse projektet hører til, og hvorfor?

• Eurocode som normgrundlag: Henvisninger til de gamle danske normer som DS 409 eller DS 411 som gældende grundlag er et faresignal.

• Hele vejen til fundamentet: Stopper beregningen ved bjælken, mangler der noget.

• Tegning og beregning stemmer overens: Samme profil, samme længde og samme vederlag begge steder.

• Navn på den ansvarlige: Det skal fremgå, hvem der har projekteret og kontrolleret.

Det du ikke selv kan vurdere, er om jorden kan bære, om den gamle mur kan tage en punktlast, og om huset stadig er stabilt uden den væg, du vil fjerne. Det er ingeniørens opgave.

Står du med et konkret projekt, kan vi hjælpe med både beregning og dokumentation af bærende konstruktioner og med rådgivning til private boligejere undervejs i byggesagen.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

• Bygningsreglementet (BR18), kapitel 28: Dokumentation af bærende konstruktioner, § 494-505 - Social- og Boligstyrelsen, gældende version 2026

• Bygningsreglementets vejledning til kapitel 28 - Dokumentation af bærende konstruktioner - version 23-01-2025

• Social- og Boligstyrelsen: Certificeringsordningen for statikere og brandrådgivere - 2026

• Dansk Standard: Eurocodes DS/EN 1990-1999 og DS 1140 - 2026

• Retsinformation: Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18) - 2026