Projektledelse i byggeri: faser og ansvar fra idé til aflevering

Hvad er forskellen på projektledelse og projektstyring i byggeri?

Projektstyring i byggeri handler om metoder og værktøjer: tidsplaner, budgetopfølgning, risikolister og kontrolplaner. Projektledelse handler om mennesker og beslutninger. Det handler altså om, hvem der beslutter hvad, hvem der har ansvaret, og hvordan konflikter mellem fagene bliver løst. Begreberne bliver ofte blandet sammen med to andre roller på byggepladsen, byggeledelse og fagtilsyn:

• Projektstyring: Tidsplan, økonomi og dokumentstyring. Det er det, der kan måles og følges op på hver uge.

• Projektledelse: Det overordnede ansvar for, at projektet når sit mål. Projektlederen bruger projektstyringen som værktøj.

• Byggeledelse: Bygherrens ledelse af selve udførelsen, dvs. byggemøder, koordinering mellem entrepriser, ændringer og økonomi på pladsen.

• Fagtilsyn: Rådgiverens kontrol af, at det fag, rådgiveren har projekteret, bliver udført efter projektet. Læs mere om hvad fagtilsyn dækker, og hvem der udfører det.

På et lille projekt kan én person have alle fire roller. På et større erhvervsbyggeri er rollerne næsten altid fordelt på flere personer. Så er det projektledelsens opgave at få dem til at arbejde sammen.

Hvilke faser styrer projektlederen?

Projektlederen styrer et byggeprojekt gennem syv faser fra idé og program til aflevering, og hver fase bygger videre på beslutningerne fra den forrige. Den vigtigste opgave er at sørge for, at det tekniske grundlag er på plads, før projektet går videre. Det gælder især statik, fundering og brand. Tabellen er Nordingeniørs egen oversigt over, hvad der skal leveres i hver fase, og hvor vi oftest ser projekter gå skævt.

Faserne i et byggeprojekt: projektledelsens opgave, statik- og brandleverancer og typiske faldgruber (Nordingeniør, 2026)

Vil du vide mere om de tunge tekniske faser, kan du læse vores gennemgang af projektering af byggeri fra skitse til udførelsesprojekt.

Hvem er projektleder på et byggeprojekt?

Det er entrepriseformen, der afgør, hvem der er projektleder i byggeriet. I en totalentreprise styrer totalentreprenøren både projektering og udførelse, og aftalen bygger typisk på ABT 18, som også er offentliggjort på Retsinformation. I en fagentreprise eller storentreprise ligger projektledelsen hos bygherren selv eller hos en rådgiver, som bygherren har ansat til opgaven.

Mange bygherrer vælger en totalrådgiver, der samler projektering og koordinering hos én part. Fordelen er, at der kun er én adresse for spørgsmål og ansvar. Er du i tvivl om rollerne, kan du læse om hvad en byggerådgiver laver i praksis.

Hos private bygherrer ser vi tit, at ingen formelt har fået rollen. Så ender husejeren som projektleder uden at vide det. Det er husejeren, der skal beslutte, hvornår tømreren kan gå i gang, om murerens forslag til en anden bjælke er i orden, og hvem der skaffer dokumentationen til kommunen.

Hvilke regler skal projektledelsen overholde?

Projektledelsen i et byggeri skal altid håndtere tre regelsæt: bygherrens pligter efter arbejdsmiljøreglerne, bygningsreglementets klasser for konstruktioner og brand og standarden for kontrol med udførelsen af bærende konstruktioner. Aftalerne kan fordele opgaverne mellem parterne, men kravene gælder uanset entrepriseform.

• Sikkerhedskoordinering: Ifølge bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 skal bygherren sikre, at sikkerhed og sundhed bliver koordineret af en eller flere kompetente koordinatorer, både under projekteringen og under udførelsen, når to eller flere arbejdsgivere forventes at arbejde på byggepladsen samtidig. På større pladser og ved særligt farligt arbejde skal der også udarbejdes en plan for sikkerhed og sundhed (PSS).

• Konstruktionsklasse og brandklasse: BR18 inddeler byggeri i konstruktionsklasserne KK1-KK4 og brandklasserne BK1-BK4. Klassen afgør, hvem der skal udarbejde dokumentationen, og om der kræves certificerede rådgivere. Se hvordan konstruktionsklasserne fastlægges og hvad brandklasserne betyder for dit projekt.

• Kontrol af udførelse: DS 1140:2019 fra Dansk Standard stiller krav til kontrollen med udførelsen af bærende konstruktioner. Dansk Standards vejledning DS/INF 1140:2022 beskriver, at den udførende entreprenør nu selv står for planlægning, gennemførelse, dokumentation og opfølgning på den almene kontrol.

Projektlederen skal ikke selv kunne regne en bjælke. Til gengæld skal projektlederen vide, hvornår der skal en beregning til, og sikre, at konstruktionsdokumentationen er klar til tiden.

Hvor går projektstyringen typisk galt?

Projektstyringen går oftest galt, når en teknisk afklaring bliver udskudt til en fase, hvor den er dyrere at løse. Det kan være jordbunden, en bærende væg eller brandkravene. Det store problem er sjældent dårlige håndværkere. Det er rækkefølgen af beslutninger. Det gælder også kontrollen: Når DS 1140:2019 lægger planlægningen af kontrollen hos den udførende entreprenør, skal kontrolplanen være aftalt, før arbejdet går i gang.

Det er de fejl, vi oftest ser, når vi bliver kaldt ind midt i et projekt:

1. Geoteknikken kommer for sent. Funderingen bliver projekteret ud fra en antagelse, og så viser udgravningen noget andet. Efter vores erfaring koster en geoteknisk rapport tidligt i forløbet typisk 8.000-20.000 kr. Det er billigt sammenlignet med at skulle lave funderingen om.

2. Ændringer bliver aftalt på pladsen. En anden profil, et ekstra hul i en væg eller en flyttet søjle bliver accepteret mundtligt, uden at statikeren har set på det. Så passer dokumentationen ikke længere til det, der er bygget.

3. Ingen har ansvaret for grænsefladerne. Elektrikeren borer i et bærende element, eller VVS'eren går gennem en brandadskillelse. Hvert fag tænker på sit eget, og ingen har overblikket.

4. Kontrollen bliver ikke planlagt. Uden en kontrolplan fra starten bliver dokumentationen samlet bagefter. Det tager længere tid, og nogle ting kan ikke længere kontrolleres, når de er lukket inde.

Skal du have en projektleder til din tilbygning eller ombygning?

Det er ikke et lovkrav at have en formel projektleder på et privat byggeri, men i praksis skal nogen have rollen. Ved en tilbygning til et parcelhus eller fjernelse af en bærende væg er det oftest dig selv, med en entreprenør og en ingeniør ved siden af. Det vigtige er, at du ved, hvilke beslutninger du træffer, og hvad du skal have dokumenteret.

Et almindeligt enfamiliehus med højst to etager over og én under terræn hører typisk under KK1 efter BR18, når det er en simpel og traditionel konstruktion. Ved KK1 er en certificeret statiker typisk ikke et lovkrav, men der skal stadig udarbejdes fuld statisk dokumentation. Byggesagsgebyret afhænger af kommunen og ligger efter vores erfaring typisk på 0-5.000 kr. Det er dokumentationen, der tager tid, så den skal med i tidsplanen fra begyndelsen.

Hvordan bliver man projektleder i byggeriet?

De fleste projektledere i byggeriet er uddannet ingeniør, bygningskonstruktør eller arkitekt eller er håndværkere med mange års erfaring, og de supplerer med efteruddannelse i projektledelse. Kurserne lægger vægt på det, der gør byggeri anderledes end andre projekter. Teknologisk Institut udbyder fx projektledelseskurser rettet mod byggeriet. Kurserne dækker blandt andet juridisk aftale- og kontraktstyring, risikostyring og kommunikation og konflikthåndtering.

Det faglige fundament er lige så vigtigt som kurset. En projektleder, der forstår myndighedskravene til byggeriet og ved, hvornår statik og brand skal ind, kan stille de rigtige spørgsmål, før svarene bliver dyre.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

• Bygningsreglementet 2018 (BR18), konstruktionsklasser og brandklasser - bygningsreglementet.dk (2018, løbende opdateret)

• Bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 om bygherrens pligter - Retsinformation (2013)

• ABR 18: Almindelige betingelser for rådgivning og bistand i bygge- og anlægsvirksomhed, VEJ nr. 9021 af 9. januar 2019 - Retsinformation (i brug fra 1. januar 2019)

• ABT 18: Almindelige betingelser for totalentreprise i bygge- og anlægsvirksomhed - Retsinformation (i brug fra 1. januar 2019)

• DS 1140:2019 og DS/INF 1140:2022 om kontrol af udførelse af bærende konstruktioner - Dansk Standard (2019 og 2022)

• Projektledelseskurser i byggeriet - Teknologisk Institut (2026)