DS 1140 kontrolplan: Indhold, eksempel og hvem der skal lave den

Hvad skal en kontrolplan efter DS 1140 indeholde?

En kontrolplan efter DS 1140 skal være projektspecifik og så detaljeret, at kontrollanten kan planlægge, udføre og dokumentere kontrollen uden at gætte. Ifølge bygningsreglementets vejledning til kapitel 30 (Social- og Boligstyrelsen, 2025) fastlægger en kontrolplan normalt disse syv punkter:

• Grundlag for kontrol: De tegninger, beregninger og beskrivelser, kontrollen tager udgangspunkt i.

• Kontrolgenstand og kontrolpunkt: De konkrete bygningsdele, fx et fundament, en bjælke eller en samling, der skal tjekkes.

• Kontroltype: Fx egenkontrol eller uafhængig kontrol.

• Kontrolniveau og eventuelt omfang: Om alt kontrolleres, eller om der tages stikprøver.

• Kontrollant og organisering: Hvem der kontrollerer, og hvem der får resultatet.

• Opfølgning på afvigelser: Hvad der sker, når noget ikke lever op til kravet.

• Dokumentationsform: Foto, måleskema, afkrydsning eller en kombination.

Vejledningen siger også, at planen enten kan bestå af kontrolprincipper med kritiske fokuspunkter eller af specifikke kontrolpunkter, afhængigt af kontrolgenstanden. Selve planen kan være et skema i et dokument eller en database. Det afgørende er, at det bagefter kan dokumenteres, at planen er fulgt. Derfor skal acceptkriteriet kunne måles. "Udført korrekt" er ikke et kriterium. "Vederlag som angivet på tegning K-03" er.

Eksempel: kontrolplan for en ny stålbjælke

En kontrolplan for en ny stålbjælke over en vægåbning består af en række kontrolpunkter, der hver får et grundlag, en metode, et målbart acceptkriterium, et tidspunkt og en dokumentationsform. Tabellen viser et uddrag for en typisk opgave: en ny HEB- eller IPE-profil, hvor en bærende væg fjernes. Acceptkriterierne henviser til projektet i stedet for faste tal, fordi tolerancer og mål altid kommer fra den statiske dokumentation for det konkrete hus.

Eksempel på kontrolplan efter DS 1140's principper: ny stålbjælke over vægåbning (Nordingeniør, illustrativt uddrag)

Kolonnen Tidspunkt er den vigtigste i eksemplet. Nogle kontroller kan ikke laves bagefter: Når loftet er lukket, eller understøbningen er dækket, er det for sent. Derfor skal planen være lavet, før arbejdet starter. Se også vores artikler om midlertidig afstivning under ombygning, dimensionering af en stålbjælke og brandsikring af stål.

Hvem udarbejder kontrolplanen, og hvem tjekker den?

Den udførende, altså entreprenøren eller håndværkeren, udarbejder kontrolplanen og udfører kontrollen. Det følger af DS 1140:2019. Dansk Standard (2022) beskriver det sådan, at de udførende selv skal planlægge, gennemføre, dokumentere og følge op på den almene kontrol. Den projekterende ingeniør leverer grundlaget: tegninger, beregninger og de krav, kontrollen måles op imod.

Arbejdsdelingen giver mening, fordi de to parter ved hver deres ting. Ingeniøren ved, hvor konstruktionen er kritisk. Håndværkeren ved, hvornår i forløbet en kontrol kan nås. Den bedste kontrolplan kommer derfor ud af en kort dialog, hvor ingeniøren peger på de kritiske punkter i konstruktionsdokumentationen, før håndværkeren skriver planen. På større projekter i KK3 og KK4, hvor bygningsreglementet kræver en certificeret statiker, står statikeren for den samlede statiske dokumentation og dermed også kontrolgrundlaget.

Gælder DS 1140 for dit parcelhus?

For et almindeligt enfamiliehus i konstruktionsklasse 1 er der kun krav om egenkontrol. Bygningsreglementets vejledning til kapitel 30 (2025) siger, at der i KK1 ikke er krav om kontrol af dokumentationen eller af udførelsen efter kapitel 30, bortset fra kravet om egenkontrol. Konstruktionerne skal stadig dokumenteres og overholde kravene. Det er kun kontrolkravene, der er lettere.

Efter bygningsreglementets regler om konstruktionsklasser (BR18, kapitel 26) dækker KK1 blandt andet enfamilie-, række-, dobbelt- og sommerhuse uden vandret lejlighedsskel og med højst 2 etager over og 1 etage under terræn. Almindelige indgreb i sådan et hus, som at fjerne en bærende væg eller bygge til, ligger derfor typisk også i KK1. Er du i tvivl om dit projekts klasse, så læs vores gennemgang af konstruktionsklasser KK1-KK4.

Selvom reglerne ikke kræver en formel DS 1140-plan i KK1, anbefaler vi, at du beder håndværkeren om en enkel kontrolplan i samme format. Den er god at have, hvis der senere opstår revner eller tvivl, og den dokumenterer, at vederlag og understøbning blev tjekket, før de blev dækket til.

Hvad er forskellen på egenkontrol og uafhængig kontrol?

Egenkontrol udføres af den, der har lavet arbejdet. Uafhængig kontrol udføres af en anden person, som ikke har lavet det kontrollerede arbejde. Den uafhængige kontrol bruges typisk på de dele, hvor risikoen for fejl vurderes at være størst. Hvor meget af den der kræves, afhænger af konstruktionsklassen og af, hvor kritisk bygningsdelen er.

Bygningsreglementet trapper kontroltyperne op efter klasse: egenkontrol i alle fire klasser, uafhængig kontrol fra klasse 2 og tredjepartskontrol først i klasse 4 (BR18, bilag 3, tabel 1). Tredjepartskontrol betyder, at kontrollanten hverken økonomisk eller organisatorisk er knyttet til dem, der har udarbejdet dokumentationen. Tabellen handler om kontrol af dokumentationen, men logikken går igen ved udførelsen: Jo større konsekvens ved svigt, jo flere øjne på arbejdet.

DS 1140 vejledning: hvad står der i DS/INF 1140?

DS/INF 1140:2022 er Dansk Standards officielle vejledning til DS 1140:2019. Den forklarer, hvordan den udførende planlægger, gennemfører, dokumenterer og følger op på den almene kontrol. Vejledningen udkom i maj 2022 og kan hentes gratis som PDF, fordi den daværende Bolig- og Planstyrelse, Grundejernes Investeringsfond og DI Byggeri har støttet den (Dansk Standard, 2022).

Selve standarden DS 1140 skal købes hos Dansk Standard. Vejledningen er gratis og det naturlige sted at starte, hvis du skal skrive din første kontrolplan. Vil du i dybden med samspillet mellem projektering og kontrol, er SBi-anvisning 271 "Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner" standardværket. Den udkom i 3. udgave i 2020, og ifølge BUILD fik den i 2025 et tillæg med rettelser og tilføjelser, blandt andet som følge af DS/INF 1140.

Kontrolplan eller fagtilsyn: hvad er forskellen?

En DS 1140 kontrolplan er den udførendes egen, planlagte kontrol af sit arbejde. Fagtilsyn er bygherrens kontrol, hvor en rådgiver ser efter, at entreprenørerne bygger efter projektet og kontrakten. De to supplerer hinanden og kan ikke erstatte hinanden. Kontrolplanen sikrer, at arbejdet bliver tjekket. Fagtilsynet kan blandt andet tjekke, at det faktisk er sket.

Som bygherre kan du altså ikke regne med, at en kontrolplan fra håndværkeren alene beskytter dig. På projekter med flere fag eller store konstruktive indgreb giver et uafhængigt fagtilsyn ofte god mening. Til private boligejere hjælper vi med netop den kombination gennem rådgivning til private.

Hvilke fejl ser vi oftest i kontrolplaner?

Den hyppigste fejl, vi ser, er acceptkriterier, der ikke kan måles, fx "monteret korrekt". Kriteriet skal henvise til en konkret tegning, et mål eller et krav i den statiske dokumentation. Bygningsreglementets vejledning til kapitel 30 (2025) kræver, at kontrolplanen er projektspecifik, og det betyder i praksis, at en generisk skabelon uden henvisning til projektet sjældent er nok.

• Planen kommer for sent: Kontroller af armering, understøbning eller vederlag skal ske, før de bliver dækket.

• Kontrolpunkterne mangler: Samlinger og vederlag bliver let overset, når fokus er på selve bjælken.

• Afvigelser bliver ikke fulgt op: Planen skal beskrive, hvem der beslutter, hvad der sker, når et mål ikke holder.

• Grundlaget er forældet: Kontrollen skal ske mod den seneste revision af tegningerne.

Skal du have styr på grundlaget for kontrollen, fra beregning til kontrolpunkter, så se vores ydelse inden for bærende konstruktioner eller kontakt os med dit projekt.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

• Dansk Standard (2022): "Ny vejledning om kontrol af bærende konstruktioner skal mindske fejl i byggeriet" og DS/INF 1140:2022 Vejledning til DS 1140:2019 - ds.dk

• Social- og Boligstyrelsen (2025): Bygningsreglementets vejledning til kapitel 30 - Kontrol af dokumentation for og udførelse af bærende konstruktioner - bygningsreglementet.dk

• Bygningsreglementet BR18, bilag 3, tabel 1: Mindste krav til typer af kontrol - bygningsreglementet.dk

• BUILD (2020, tillæg 2025): SBi-anvisning 271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner - build.dk