Lovliggørelse af byggeri: sådan gør du

Ulovligt byggeri lovliggøres med en efterfølgende tilladelse eller ved ombygning. Se processen, hvad kommunen kræver, og hvornår ingeniøren skal ind.

NordIngeniørs rådgivende ingeniørerEfter Eurocode31. okt. 202610 min læsetid

Lovliggørelse af byggeri betyder, at et byggeri, der er opført uden tilladelse eller i strid med reglerne, bliver bragt i orden. Det kan ske retligt, hvor kommunen giver en tilladelse eller dispensation bagefter. Det kan også ske fysisk, hvor byggeriet bygges om eller rives ned. Pligten ligger hos den nuværende ejer, også når det var en tidligere ejer, der byggede.

Reglen om ejerens pligt står i byggeloven § 17. Social- og Boligstyrelsen gennemgår den i sin vejledning om lovliggørelse på bygningsreglementet.dk (2026). For de fleste boligejere foregår det sådan her: Du søger om tilladelse til det, der allerede står der, og du dokumenterer, at det holder. Det er ofte dokumentationen, der er svær, fordi konstruktionen allerede er lukket inde.

To veje: Retlig lovliggørelse (tilladelse eller dispensation bagefter) eller fysisk lovliggørelse (ombygning eller nedrivning).
Ejeren hæfter: Pligten følger ejendommen og påhviler den til enhver tid værende ejer (byggeloven § 17, stk. 1).
Kommunen skal handle: Efter byggeloven § 16 C skal kommunen søge et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre det er af ganske underordnet betydning.
Dokumentationen er den samme: En lovliggørelse behandles i det store hele som en almindelig byggeansøgning med tegninger, statik og eventuelt brand.
Typisk KK1: En tilbygning til et almindeligt parcelhus ligger normalt i konstruktionsklasse 1, hvor certificeret statiker typisk ikke er et lovkrav. Fuld statisk dokumentation skal dog stadig laves.

Hvad tæller som ulovligt byggeri?

Et byggeri er ulovligt, når det er opført uden den byggetilladelse, det krævede (formelt ulovligt), eller når det ikke overholder bygningsreglementet eller byggeloven (materielt ulovligt). Et byggeri kan være begge dele på én gang. Det kan også være ulovligt, selv om der er givet tilladelse, hvis det er bygget anderledes end det, der blev godkendt.

De sager, vi ser oftest, er tilbygninger, udestuer og udnyttede tagetager uden tilladelse. Dertil kommer bærende vægge, der er fjernet uden statisk dokumentation, og garager eller udhuse, der er lavet om til beboelse. Forholdet dukker tit op, når en ejer vil bygge videre, og kommunen opdager, at det eksisterende byggeri ikke er registreret.

Ikke alt kræver tilladelse. BR18 undtager garager og carporte, der ikke er bygget sammen med huset, samt udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende, når de tilsammen har et areal på højst 50 m² (Bygningsreglementet, BR18). Undtagelsen gælder kun selve ansøgningen. Byggeriet skal stadig overholde reglerne, fx om afstand til skel og højder, og anden lovgivning gælder fortsat. Læs mere i vores guide om regler for overdækket terrasse.

Dit projekt.
En samtale.

Skal vi ringe dig op?

Skriv navn og telefon, så ringer den rette ingeniør dig op om dit projekt.

Det tager under et minut

Retlig eller fysisk lovliggørelse - hvad er forskellen?

Ved retlig lovliggørelse bliver byggeriet lovligt på papiret: kommunen giver en tilladelse eller dispensation bagefter, og der skal ikke bygges om. Ved fysisk lovliggørelse bliver byggeriet ændret, så det overholder reglerne, eller det bliver revet helt eller delvist ned. Ifølge vejledningen om lovliggørelse på bygningsreglementet.dk bør kommunen vælge den retlige vej, når det er muligt, af hensyn til proportionalitetsprincippet.

Vejledningen sætter en vigtig grænse. Retlig lovliggørelse kan som udgangspunkt kun ske, hvis forholdet ville have været lovligt på opførelsestidspunktet, hvis der var søgt om tilladelse eller dispensation først. Ville byggeriet ikke være blevet godkendt dengang, er udgangspunktet fysisk lovliggørelse efter de regler, der gælder i dag. Kommunen skal dog først overveje, om der kan gives dispensation efter de nuværende regler.

Konsekvensen er konkret. En tilbygning fra 2012, der kunne være godkendt efter de regler, der gjaldt dengang, kan som regel lovliggøres retligt, når den bliver dokumenteret. En tilbygning, der aldrig kunne være godkendt, risikerer at skulle bygges om, så den lever op til BR18. Det kan blive dyrere end at have bygget den rigtigt fra start.

Hvordan foregår en lovliggørelse trin for trin?

En lovliggørelse følger stort set samme spor som en almindelig byggesag. Du ansøger digitalt via Byg og Miljø og skriver i ansøgningen, at du søger om at lovliggøre et eksisterende byggeri. Kommunen kan bede om teknisk dokumentation for konstruktion, brand eller anvendelse, præcis som hvis byggeriet ikke var opført endnu.

Kortlæg, hvad der står: Mål byggeriet op, og find gamle tegninger, fakturaer og fotos fra byggeperioden. Alt, der viser, hvordan konstruktionen er lavet, sparer tid senere.
Afklar, om byggeriet overhovedet krævede tilladelse: Hold byggeriet op mod BR18's undtagelser, fx grænsen på 50 m² samlet for garager, carporte, udhuse og lignende.
Få lavet den tekniske dokumentation: Tegninger, arealberegning og typisk konstruktionsdokumentation for de bærende dele. Ved byggeri tæt på skel eller sammenbygning med huset kan der også være brandkrav.
Søg via Byg og Miljø: Beskriv byggeriet præcist, som det står i dag, ikke som det var tænkt.
Kommunens vurdering: Kommunen vurderer, om der kan gives tilladelse eller dispensation, eller om der skal ske ændringer.
Eventuel udbedring og afslutning: Kræver kommunen ændringer, bliver de udført, og til sidst færdigmeldes byggeriet.

Reglerne for ansøgning om nye projekter står i vores guide til byggetilladelse til tilbygning.

Lovliggørelse af tilbygning - hvad kræver statikken?

Når du skal lovliggøre en tilbygning, skal du dokumentere, at den kan bære sig selv og de laster, den udsættes for: sne, vind og egenvægt. Tilbygninger til almindelige enfamiliehuse ligger normalt i konstruktionsklasse 1, hvor en certificeret statiker typisk ikke er et lovkrav. Du skal dog stadig have fuld statisk dokumentation efter Eurocodes (DS/EN 1990-1999, Dansk Standard).

Forskellen fra en ny tilbygning er, at der sjældent findes en tegning, der passer til virkeligheden. Ingeniøren skal derfor regne på det, der faktisk er bygget, og det betyder ofte, at konstruktionen skal åbnes et par steder. Ved en lovliggørelse af en tilbygning skal ingeniøren typisk kunne se fire ting:

Fundamentet: Type og dybde, og om det står på bæredygtig jord. Det kræver ofte et prøvehul ved soklen. Se mere om fundering.
Bjælker og spær: Dimensioner, træstyrke eller stålprofil og spændvidder. Tit kan de ses fra et loftsrum eller gennem en løs loftsplade.
Samlingen til det eksisterende hus: Hvordan tilbygningen hviler af på husets ydervæg, og om der er lavet hul i en bærende væg uden en dokumenteret overligger.
Stabiliteten: Hvad der afstiver tilbygningen mod vind, typisk vægge med pladebeklædning eller vindkryds.

Kan ingeniøren ikke eftervise en del af konstruktionen, bliver den enten forstærket eller skiftet. Tilbygningen bliver stadig lovliggjort retligt, men med en lokal udbedring. Hvordan beregningerne bygges op, står i vores artikel om statiske beregninger. Hvilken klasse dit projekt hører til, kan du læse i guiden om konstruktionsklasser.

Hvilken dokumentation beder kommunen typisk om?

Kommunen beder om dokumentation ud fra, hvad der er bygget, og hvad det bruges til. Social- og Boligstyrelsens vejledning om lovliggørelse nævner, at der kan være behov for teknisk dokumentation for konstruktion, brand eller anvendelse. Oversigten herunder er Nordingeniørs egen sammenfatning af de sagstyper, vi oftest møder hos private boligejere. Den er vejledende, og din kommune kan bede om mere eller mindre.

Ulovligt forhold	Statisk dokumentation	Brandforhold	Typisk undersøgelse på stedet
Tilbygning uden tilladelse	Ja, fuld dokumentation (oftest KK1)	Ved afstand til skel og sammenbygning	Prøvehul ved fundament, kig på spær og bjælker
Bærende væg fjernet uden dokumentation	Ja, eftervisning af bjælke og vederlag	Evt. brandbeskyttelse af stålbjælke	Åbning ved bjælkeender og understøtninger
Udnyttet tagetage eller kvist	Ja, spær, bjælkelag og udvekslinger	Redningsåbning og flugtvej	Inspektion af tagkonstruktion og etageadskillelse
Garage eller udhus lavet om til beboelse	Ja, når rummet bliver en del af boligen	Ved afstand til skel og naboer	Fundament, vægopbygning og tag
Sekundære bygninger over 50 m² samlet	Ja, for den del der ikke er undtaget	Ved afstand til skel	Typisk enkel: dimensioner og forankring

Typiske lovliggørelsessager og den dokumentation, kommunen ofte beder om (Nordingeniør, 2026)

Ved en udnyttet tagetage skal du tjekke kravene til redningsåbninger. Efter BR18 skal de være mindst 0,6 m brede og 0,5 m høje, og bredde plus højde skal være mindst 1,5 m. Brandforholdene dokumenteres typisk med en kort brandteknisk dokumentation. Almindelige enfamiliehuse med højst 2 etager over terræn ligger i brandklasse 1 efter BR18, hvor præaccepterede løsninger normalt kan bruges.

Hvad koster det at lovliggøre et byggeri?

Prisen afhænger mest af, hvor meget der skal undersøges, og om noget skal udbedres. Kommunen opkræver byggesagsgebyr efter sine egne takster. Derudover kommer udgiften til tegninger og statisk dokumentation og eventuelt en geoteknisk undersøgelse. Nordingeniørs eget prisskøn for en geoteknisk undersøgelse er 8.000-20.000 kr. (2026), hvis jordbunden under fundamentet skal dokumenteres.

Udgiften stiger mest, hvis byggeriet skal lovliggøres fysisk. Skal en fjernet bærende væg erstattes af en dokumenteret HEB- eller IPE-profil, ligger prisen på niveau med en planlagt nedrivning af en bærende væg. Den anslår Nordingeniør i guiden om nedrivning af væg til 45.000-120.000 kr. i alt (2026). Derfor starter vi altid med at se, hvor meget af det eksisterende der kan eftervises, før noget bliver revet ned.

Hvad sker der, hvis du ikke lovliggør?

Ulovligt byggeri bliver ikke lovligt af sig selv. Efter byggeloven § 16 C skal kommunen søge et ulovligt forhold lovliggjort, så snart den bliver opmærksom på det, medmindre det er af ganske underordnet betydning. Ifølge vejledningen om lovliggørelse på bygningsreglementet.dk skal der være tale om meget små, bagatelagtige forhold, før et ulovligt forhold kan få lov at stå.

I praksis kan kommunen give dig påbud om at lovliggøre. Påbuddet er personligt, men pligten følger ejendommen. Skifter ejendommen ejer, skal kommunen derfor give påbuddet igen til den nye ejer (byggeloven § 17). Efterkommer ejeren ikke et påbud, kan det straffes med bøde efter byggelovens § 30.

Er du i tvivl om, hvad dit konkrete byggeri kræver, kan vores rådgivning til private starte med en gennemgang af det eksisterende. Så ved du, om det kan klares med dokumentation, eller om noget skal bygges om. Ved større tilbygninger kan du også læse vores guide til tilbygning til hus.

Ofte stillede spørgsmål

Kan ulovligt byggeri blive lovligt med tiden?

Nej, ikke af sig selv. Et ulovligt forhold bliver kun lovligt med en tilladelse eller dispensation bagefter eller ved en fysisk ændring. Efter byggeloven § 16 C skal kommunen søge forholdet lovliggjort, og efter § 17 følger pligten ejendommen og påhviler den til enhver tid værende ejer.

Hæfter jeg for en tidligere ejers ulovlige byggeri?

Ja. Pligten til at lovliggøre påhviler den nuværende ejer, også når det var en tidligere ejer, der byggede (byggeloven § 17). Et påbud fra kommunen er personligt og skal derfor gives igen, hvis ejendommen skifter ejer. Det kan betale sig at undersøge ejendommens byggesager, før du køber.

Skal en certificeret statiker lovliggøre min tilbygning?

Typisk ikke. En tilbygning til et almindeligt parcel-, række- eller sommerhus ligger normalt i konstruktionsklasse 1, hvor en certificeret statiker typisk ikke er et lovkrav. Du skal dog stadig have fuld statisk dokumentation efter Eurocodes, der viser, at konstruktionen kan bære sne, vind og egenvægt.

Hvad sker der, hvis kommunen ikke kan godkende byggeriet?

Så er udgangspunktet fysisk lovliggørelse. Byggeriet skal ændres, så det overholder de regler, der gælder i dag, eller det skal rives helt eller delvist ned. Inden da skal kommunen overveje, om der kan gives dispensation efter de nuværende regler. Afgørelsen indeholder en klagevejledning.

Kræver en carport eller et udhus lovliggørelse?

Kun hvis byggeriet krævede tilladelse. Efter BR18 er garager og carporte, der ikke er bygget sammen med huset, samt udhuse og overdækkede terrasser undtaget fra byggetilladelse, når de tilsammen er på højst 50 m². De skal dog stadig overholde reglerne, fx om afstand til skel og højder.

Kilder

Social- og Boligstyrelsen: Vejledning om lovliggørelse af ulovligt byggeri (ejerens pligter, retlig og fysisk lovliggørelse, byggeri opført uden tilladelse, kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed), bygningsreglementet.dk, set oktober 2026
Bygningsreglementet 2018 (BR18), administrative bestemmelser om byggearbejder uden byggetilladelse, konstruktioner og brand, bygningsreglementet.dk, 2026
Byggeloven (§ 16 C, § 17 og § 30), Retsinformation, 2026
Dansk Standard: Eurocodes DS/EN 1990-1999, ds.dk, 2026

Skrevet af NordIngeniørs rådgivende ingeniører

Artiklen følger Eurocode (DS/EN 1990–1999) med danske nationale annekser · Publiceret 31. oktober 2026

Artikel

Send en forespørgsel

Beskriv dit projekt — vi tager det derfra

Udfyld formularen, eller ring/skriv direkte. Det er uforpligtende.

Gratis og uforpligtende vurdering
Svar inden for 1–2 hverdage
Direkte dialog med din ingeniør

NordIngeniør — Aarhus

Gunnar Clausens Vej 19B, 1.
8260 Viby J

CVR: 43 82 87 03

NordIngeniør — Hedensted

Lunavej 1
8722 Hedensted

Send os en forespørgsel

Udfyld formularen, så kontakter vi dig inden for 1–2 hverdage.