Brandtrappe: krav, regler og mål i BR18

Skal et parcelhus have brandtrappe?

Nej. Et fritliggende eller sammenbygget enfamiliehus i risikoklasse 1 skal hverken have brandtrappe eller flugtvejstrappe. Bilag 1a til bygningsreglementets vejledning om brand går endda videre og fastslår, at »der stilles ikke længere krav til, at enfamiliehuse omfattet af dette bilag skal udføres med redningsåbninger«. Begrundelsen er, at røgalarmanlæg er obligatorisk i nybyggeri, så beboerne varsles tidligt nok til at gå ud ad de normale døre.

Det hviler dog på en evakueringsstrategi, der skal holde. Bilaget forudsætter blandt andet, at gangafstanden fra et vilkårligt sted i huset til en udgangsdør til det fri er højst 30 m. Mange huse har derfor stadig - og bør stadig have - brugbare redningsåbninger, og de almindelige flugtvejskrav gælder fuldt ud, så snart bygningen ikke længere er et almindeligt enfamiliehus.

Målene for en redningsåbning står ikke i selve paragraffen, men i de præ-accepterede løsninger: fri højde mindst 0,6 m, fri bredde mindst 0,5 m, og højde plus bredde tilsammen mindst 1,5 m. Fra overkant gulv til underkant af åbningen må der højst være 1,2 m. BR18 § 98 lægger dertil vægt på, at personer kan redde sig selv ud, hvor underkanten af åbningen er højst 2,0 m over terræn - og netop dér kan den fri højde gå ned til 0,5 m.

Regn efter, inden du bestiller vinduer: er åbningen kun 0,6 m høj, skal den være mindst 0,9 m bred, før summen på 1,5 m er opfyldt. Vælger du i stedet en 1,0 m høj åbning, må bredden gå ned til 0,5 m. Det er præcis den slags, der bliver dyrt at opdage, når hullet i muren står færdigt - se de konkrete mål for redningsåbning i vindue.

Hvilke mål skal en flugtvejstrappe overholde?

En flugtvejstrappe skal have mindst 1,0 m fri bredde, mindst 2,10 m fri højde og en stigning på højst 0,18 m. Kravene står i BR18 § 57 om trapper i fælles adgangsveje og er absolutte mindstemål, ikke vejledende anbefalinger. De måles på den færdige konstruktion - efter gelænder, beklædning og gulvopbygning er på plads.

Mindstemål for trapper i fælles adgangsveje og flugtveje (BR18 § 57)

Vi ser jævnligt projekter, hvor trappen i sig selv er fin, men hvor en dør, en radiator eller en indsnævring i gangen længere nede reducerer den fri bredde til under 1,0 m. Bredden skal holdes hele vejen ud til terræn - det er systemet, ikke komponenten, der godkendes.

Udvendig ståltrappe eller indvendigt trapperum?

Valget står mellem en udvendig ståltrappe på facaden og en indvendig trappe i et brandmæssigt adskilt trapperum. Udvendigt er billigst at bygge og påvirker ikke planløsningen, men stiller krav til facadens åbninger og til forankringen. Indvendigt kræver, at trapperummet udføres som selvstændig brandmæssig enhed; de præ-accepterede løsninger for etageboligbyggeri sidestiller et trapperum med omgivende bygningsdele i mindst EI 60 A2-s1,d0 med en udgang direkte til det fri.

To ting bliver undervurderet på udvendige trapper. Den ene er facaden: vinduer og døre tæt på trappeløbet kan betyde, at brand slår ud netop dér, hvor folk skal ned, og så skal åbningerne brandsikres eller trappen flyttes. Den anden er statikken. En ståltrappe over flere etager afleverer betydelige kræfter til den eksisterende facade, og forankringen skal eftervises - se hvordan vi arbejder med bærende konstruktioner.

Stål mister bæreevne længe før det smelter, og derfor er brandmodstandsevnen ikke givet, blot fordi materialet er ubrændbart. Hvor trappen skal kunne fungere under brandpåvirkning, kan der være behov for brandsikring af stål eller anden passiv brandsikring af de bærende dele.

Hvilken dokumentation kræver kommunen?

Kommunen skal have dokumenteret, hvilken brandklasse projektet er indplaceret i, og fra brandklasse 2 og opefter skal en certificeret brandrådgiver stå bag. BR18 § 493 fastlægger indplaceringen i brandklasse 1-4, og bygningsreglementets vejledning til kapitel 34 beskriver den certificerede brandrådgivers virke. Certificeringerne udstedes under Social- og Boligstyrelsens certificeringsordning for brandrådgivere og statikere.

I praksis består pakken af en brandstrategi, der beskriver hvordan personer kommer ud, og en samlet brandteknisk dokumentation med tegninger, klassifikationer og kontrolplan. Dertil kommer den statiske dokumentation for trappen og dens forankring samt kontrol af udførelsen efter DS 1140:2019, Udførelse af bærende konstruktioner - Almen kontrol, som BR18 § 524 henviser til for konstruktionsklasse 2-4, med tilhørende fagtilsyn.

Er du i tvivl om, hvor tungt dit projekt lander, er det billigere at få afklaret indplaceringen først. En brandteknisk rådgiver kan afgøre anvendelseskategori og risikoklasse ud fra plantegninger, etageantal og anvendelse, længe før projektet er tegnet færdigt.

Hvad koster det at få trappen godkendt?

Der findes ingen fast pris, fordi byggesagsgebyret fastsættes lokalt. Byggelovens § 28 og BR18 § 39 giver kommunalbestyrelsen tre muligheder: opkræve gebyr efter tidsforbrug, opkræve et mindre, fast gebyr eller lade byggesagsbehandlingen være helt eller delvist skattefinansieret. Kommunen fastsætter selv sin timepris, og både takst og instruks skal fremgå af kommunens takstblad - tjek det, før du budgetterer.

Selve stålkonstruktionen prissætter smeden, mens rådgivningsdelen styres af tre ting: brandklassen, om trappen er ny eller en ændring af en eksisterende flugtvej, og om facaden kan bære den uden forstærkning. Springet fra brandklasse 1 til 2 er det, der for alvor flytter budgettet, fordi der så skal en certificeret brandrådgiver ind over projektet.

Omvendt er det også dér, en tidlig afklaring tjener sig hjem: vi oplever jævnligt projekter, hvor en anden placering af trappen eller en justering af flugtvejsgangen holder bygningen i den lave brandklasse. Skal du have et konkret projekt vurderet, kan vi tage brandstrategi og statik samlet gennem vores certificerede brandrådgivning og brandprojektering - eller du kan sende os tegningerne og få meldt tilbage, hvilken klasse projektet lander i.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

• Bygningsreglementet BR18, § 57 om trapper i fælles adgangsveje, bygningsreglementet.dk (hentet august 2026)

• Bygningsreglementet BR18, § 94 om flugtveje samt § 97 og § 98 om redningsåbninger, bygningsreglementet.dk (hentet august 2026)

• Bilag 1a til bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand: præ-accepterede løsninger for fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse

• Bilag 2 til bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand: præ-accepterede løsninger for etageboligbyggeri, version 1.4 (2021)

• Byggelovens § 28 og BR18 § 39 om gebyr for kommunernes byggesagsbehandling, bygningsreglementet.dk

• DS 1140:2019, Udførelse af bærende konstruktioner - Almen kontrol, Dansk Standard, med vejledningen DS/INF 1140 (2022)

• Social- og Boligstyrelsen, certificeringsordningen for brandrådgivere og statikere, certificering.sbst.dk (hentet august 2026)